Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#14108
Kære alle sammen,

Tak for et super forum og tak for nogle forrygende råd.(god og lærerig læsning)

Min kone og jeg sidder i øjeblikket og skal købe et nyt TV.
Jeg har brugt en del tid på nettet for at finde noget godt, og jeg tror at en lille behovs-intro er nødvendig.

Min kone og jeg er film-fans. Jeg ser bare alt, og min kone arbejder som DVD-produktionskoordinator og er derfor ret kritisk med hensyn til billedkvalitet, slør, sort gengivelse osv.

Vi har fundet frem til to modeller, da vi har besluttet os for max 32 tommer.

Phillips 32PF9731D eller Samsung LE-32R72B

Til min store forundring er der dog en ret stor forskel i pris og så ringer alarmklokkerne her.

Phillips til 11.599kr og Samsung til 6.998 kroner.
Det betyder for os at vi kan købe en ret fed afspiller også hvis vi køber Samsung og få det med til samme pris som hvis vi købte et Phillips.

Hvorfor er der så stor prisforskel?
Vores alarmklokker ringer allesammen for kvalitetsforskel.

Nogle erfaringer her? Nogle gode råd?

P.S Prisen på næsten 12.000 kroner afskrækker os ikke, men vi vil da gerne vide om der virkeligt er 4.500 kroner mere værd.

På forhånd tak.
Af palle82
#14110
som jeg forstår det er den model samsung en meget rost skærm og står også selv at skulle købe en, mangler bare at finde ud af om den viser et ordentligt billede når man kobler pcen til
#14111
Hej Eldekar & Kone,

En kort kommentar selvom jeg ikke har set billedet på Samsung modellen.

Hvis du ser på: http://www.misc.philips.com/eisa/dk/index.html
Er det faktisk året's EISA valgte TV, og jeg tror du finder det ret udsolgt de fleste steder. Det er dog ikke grunden til prisforskellen.

De to fabrikater er de to største direkte konkurrenter på lige netop flade skærme, så teknikken kan ikke umiddelbart sammenlignes.

Umiddelbart er Samsung modellen du nævner en billig "discount" model, som opfylder de flestes behov, uden at være "prangende",
hvorimod, Philips modellen er seneste top model med alle features, som idag kan proppes i apparaterne (næsten)
Jeg kan bl.a. nævne, DVB-T tuner, som jeg tror du vil blive positivt overrasket over (merpris vel omkring 1000,-kr)
Og meget væsentligt, men aldrig nævnt som en "teknisk" faktor, AMBILIGHT! Funktionen vil få din 32" til at virke meget større :D
Efter kort tid vil du undre dig over hvordan du har kunnet se TV uden i alle disse år! nej, alvorligt talt, det er en "indirekte" billed forbedring som desværre ikke får fokus nok i div. anmeldelser. Man kan selvfølgelig leve uden, men det gør en indirekte forskel der kan "føles".
Ikke uvæsentligt, et USB stik på siden så du har mulighed for direkte at se billeder eller film fra en stick. (Hvis man ved hvordan man henter f.eks Prison break i HDTV kvalitet som AVI fil, og kopierer den til en stick, ja så kan man faktisk se HD TV)
Du får virkelig for 4500,- mere kvalitet.(Personlig påstand)

M.h.t en fed afspiller "oven i hatten" ville jeg lige vente til der kommer HD DVD afspillere uden for mange børnesygdomme.
Det lader til, at de få der muligvis rent faktisk er til at købe p.t. er meget fejlbehæftiget og rigtigt dyre. Jeg ville vente til næste generation kommer ud, evt. med noget indbygget mulighed streaming fra en PC.
Desuden er film udvalget omkring 138 titler (16.jan 2007) alle til "fuld" pris. Hovedsaglig aktuelle film.

På Philips hjemmeside kan du nemt lave en sammenligning mellem 32" og 37" og se at forskellen på omkring 5000,- ligger vel mest i at 37" modellen har noget mere avanceret streaming muligheder/net adgang og noget philips kalder "TRUE" HD, lig med 1080p, hvilket er kvaliteten du kan hive ud af HD DVD producerede film, og p.t. faktisk kun fra dem.

HDTV fra sat eller kabel kommer om nogle år i 720p, som de fleste apparater idag kan håndtere.
(720p er idag "standard" for HDTV i USA, d.v.s mange tv programmer idag, f.eks Prison break, 24, produceres i 720p og udsendes sådan)

Så,på trods af flere indlæg her på sitet, med problemer med Philip modellen, ville jeg anbefale det over Samsung apparatet. Dig og konen skal trods bruge mange timer foran apparatet de næste mange år, så et hurtigt discount køb efter det billigste apparat er måske ikke så "smart", men det kommer meget an på personlig smag og behov. held og lykke med beslutningen

Hilsen
Boomer ;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#14142
Jeg ville til enhver tid vælge en 9731D fra philips frem for hvilket som helst LCD TV fra Samsung. Der er i min mening ingen af deres LCD TV der er ret meget bevendt til TV-kiggeri over et analogt signal.
Af icewind
#14252
32" 9731 er et fedt tv fik mit for 1 uge siden og må sige at nogle kanaler står pænt selv om det er analog signal der kommer ind via kabeltv
Af jesperj
#14296
Hej.

Nu I skal til at bruge en mindre formue på et tv, må I ikke spare på signalkilden.

Jeg vil på det kraftigste anbefale jer at købe en digital signalkilde (Selector, eller hvad det nu hedder der hvor I bor)- I vil få et virkeligt godt billed (DR1 i nær DVD kvalitet)og I vil ikke kunne forstå, at man nogen sinde har kunnet være tilfreds med et analogt signal.

Vh
Jesper