22. jan 2007, 14:44
#13774
Jeg faldt lige over en købeguide til fladskærme skrevet af en af Hifi-klubbens medarbejdere. Guiden har nogle fine observationer, men da jeg kom til dette afsnit, må jeg sige, at jeg løftede det ene øjenbryn:
Jeg skal illustrere hvad jeg mener. Artiklen siger:
I stedet bør man huske på, at responstiden er den tid det tager at vise billedet til brugere EFTER informationen er modtaget. Tv'et kører rigtig nok ved 60 Hz, men det betyder blot, at det modtager 60 billeder i sekundet. Hvis skærmen skal kunne vise 60 billeder i sekundet perfekt, skal responstiden være 0, og ikke 16.6 ms! 16.6 millisekunder vil betyde, at billedet vises 16.6 ms efter det er modtaget.
Og så glemmes det vist også, at en 8 ms skærm ingenlunde kan opdatere ved 8 ms konstant. Det er best case. Typisk vil en 8 ms skærm ligge nærmere 15 eller måske 20 ms i gennemsnit. Det beviser igen, at skribenten ikke har den fornødne ekspertise til at angribe en specifikation på den måde. Han minder lidt om en medløber og umiddelbart vil jeg gætte på, at han har nogle af sine information herfra, og de blot er misfortolket. Jeg ser hvert fald ikke mange andre danske sider, der kender forskellen på målemetoderne for sort-hvid-sort og grå-grå, som han er inde på. De fleste ansatte hos producenterne jeg snakker med i dagligdagen, kender ikke engang til dette.
Det andet eksempel:
Ved LCD er der ikke rigtig blooming, hvorfor en On-off faktisk siger mere om den virkelige gengivelse end på en plasma skærm. På en plasmaskærm måler man on-off, men ved en procentmæssig sats. På en plasmaskærm kan brightness nemlig være utrolig kraftig på ét punkt, hvis resten af skærmen bare er sort. Hvis man i stedet lyser hele skærmen op med en hvid farve, "fordeles" lyset ud over skærmen, og brightness er lavere på ét punkt - hvor man måler. Derfor siger man f.eks.: vi måler ved 5 % brightness eller: vi måler ved 10 %. Det betyder, at 5 eller 10 % af skærmen lyser og resten af sort. Jo højere procent desto lavere brightness. Når man således ser en fuldstændig vanvittig brightness angivelse på 1.000 cd/m2 for en plasmaskærm, så husk på dette. Jeg kan også hurtigt indskyde, at INGEN person ville bryde sig om at få skudt 1.000 cd/m2 lys ind i hovedet. Jeg indskyder desuden, at dette også er grunden til den meget høje kontrastspecifikation på mange plasmaskærme.
Derfor: Det er én metode, den er bare fleksibel og derfor er den misvisende. Hver producent har ikke deres egen.
Nogle producenter som tager billedkvalitet seriøst indfører så strengere regler "over for dem selv", så deres tal er mere toneangivende for produktet.
Han siger:
Et Tv’s kontrast måles naturligvis altid når det er tændt. Det andet er åndssvagt
Læs hele artiklen her: http://www.hifiklubben.com/DK/Nyheder/Artikler/1950.htm
Det var lidt kommentarer til en artikel, som jeg ellers synes er rigtig god og vinklet i en meget fornuftig retning. Hvis den da blot var skrevet af en, som vidste hvad han snakkede om, så fik den ikke dette lidt plettede ry af at være "en medløber".
Responstid måles med en elastikDet er i min mening sjovt, at Hifi-klubben, som ellers har nogle fornuftige betragtninger på mange områder, sætter en teknisk ukyndig til at skrive en sådan artikel. Det er ikke fordi jeg vil kritisere Hifi-klubben, for det er en forhandler jeg tit besøger og nyder at besøge, men artiklen giver grund til tvivl, fordi den direkte modstrider nogle af de faktuelle sandheder, som kan læses i guides og artikler her på siden. Og det kan jo hurtigt forvirre en mindre teknisk kyndig bruger, hvis han pludselig falder over begge ting.
Dagens LCD-tv har typisk en angivet panel-responstid 6-8 ms (millisekunder). Men der er ingen standarder for, hvordan responstid skal måles. Nogle måler f.eks. fra sort til sort, mens andre måler grå til grå eller andet. Disse tal er ikke sammenlignelige, men det er også fuldstændig ligegyldigt i praksis. Det enkelte billede på et 60 Hz LCD-tv skifter nemlig kun én gang for hver 16,6 ms. Så alle moderne LCD-paneler er rigelig hurtige. Det velkendte LCD-efterslæb og ”hakkeri” i bevægelser og panoreringer stammer IKKE fra panelet, men derimod fra billedbehandlings-kredsløbene!
Kontrast og lysstyrke måles med en elastik
Der findes faktisk en officiel målestandard for kontrast, lavet af organisationen ISF - der er bare ingen, der bruger den! I det virkelige liv har hver enkelt tv-producent udviklet sin egen metode til at få flotte papir-tal. Der er intet til hinder for, at du måler kontrasten som forskellen mellem et slukket tv i et mørklagt lokale og et tændt ditto med fuldt drøn på det hvide. Det giver et imponerende tal, men det siger absolut intet om billedkvaliteten, når først filmen kører over skærmen.
Og hvad skal du bruge et enormt lysstyrke-tal til på et tv? Filmoplevelser handler jo ikke om at få blæst øjnene ud, men derimod om flotte og naturlige billeder. Dette opnår du ved at vælge et kvalitetsprodukt - ikke ved at skrue op for lyset!
Jeg skal illustrere hvad jeg mener. Artiklen siger:
Det enkelte billede på et 60 Hz LCD-tv skifter nemlig kun én gang for hver 16,6 ms. Så alle moderne LCD-paneler er rigelig hurtige. Det velkendte LCD-efterslæb og ”hakkeri” i bevægelser og panoreringer stammer IKKE fra panelet, men derimod fra billedbehandlings-kredsløbene!Forkert! De fleste bør vide, at Hz og responstid ikke er det samme. Han tager 60 Hz, laver det om til millisekunder og siger, at så længe en skærm har en responstid på under 16 millisekunder, så har man ikke bruge for mere.
I stedet bør man huske på, at responstiden er den tid det tager at vise billedet til brugere EFTER informationen er modtaget. Tv'et kører rigtig nok ved 60 Hz, men det betyder blot, at det modtager 60 billeder i sekundet. Hvis skærmen skal kunne vise 60 billeder i sekundet perfekt, skal responstiden være 0, og ikke 16.6 ms! 16.6 millisekunder vil betyde, at billedet vises 16.6 ms efter det er modtaget.
Og så glemmes det vist også, at en 8 ms skærm ingenlunde kan opdatere ved 8 ms konstant. Det er best case. Typisk vil en 8 ms skærm ligge nærmere 15 eller måske 20 ms i gennemsnit. Det beviser igen, at skribenten ikke har den fornødne ekspertise til at angribe en specifikation på den måde. Han minder lidt om en medløber og umiddelbart vil jeg gætte på, at han har nogle af sine information herfra, og de blot er misfortolket. Jeg ser hvert fald ikke mange andre danske sider, der kender forskellen på målemetoderne for sort-hvid-sort og grå-grå, som han er inde på. De fleste ansatte hos producenterne jeg snakker med i dagligdagen, kender ikke engang til dette.
Det andet eksempel:
I det virkelige liv har hver enkelt tv-producent udviklet sin egen metode til at få flotte papir-tal. Der er intet til hinder for, at du måler kontrasten som forskellen mellem et slukket tv i et mørklagt lokale og et tændt ditto med fuldt drøn på det hvide. Det giver et imponerende tal, men det siger absolut intet om billedkvaliteten, når først filmen kører over skærmen.Den første sætning er selvfølgelig ikke korrekt. Det findes én metode for LCD skærme og én metode for Plasma skærme, som faktisk er den samme. Det er on-off metoden. Problemet er bare, at den er meget fleksibel. En dynamisk måling kan f.eks. let gå ind under on-off, fordi man stadig måler ved et on og et off signal.
Ved LCD er der ikke rigtig blooming, hvorfor en On-off faktisk siger mere om den virkelige gengivelse end på en plasma skærm. På en plasmaskærm måler man on-off, men ved en procentmæssig sats. På en plasmaskærm kan brightness nemlig være utrolig kraftig på ét punkt, hvis resten af skærmen bare er sort. Hvis man i stedet lyser hele skærmen op med en hvid farve, "fordeles" lyset ud over skærmen, og brightness er lavere på ét punkt - hvor man måler. Derfor siger man f.eks.: vi måler ved 5 % brightness eller: vi måler ved 10 %. Det betyder, at 5 eller 10 % af skærmen lyser og resten af sort. Jo højere procent desto lavere brightness. Når man således ser en fuldstændig vanvittig brightness angivelse på 1.000 cd/m2 for en plasmaskærm, så husk på dette. Jeg kan også hurtigt indskyde, at INGEN person ville bryde sig om at få skudt 1.000 cd/m2 lys ind i hovedet. Jeg indskyder desuden, at dette også er grunden til den meget høje kontrastspecifikation på mange plasmaskærme.
Derfor: Det er én metode, den er bare fleksibel og derfor er den misvisende. Hver producent har ikke deres egen.
Nogle producenter som tager billedkvalitet seriøst indfører så strengere regler "over for dem selv", så deres tal er mere toneangivende for produktet.
Han siger:
Der er intet til hinder for, at du måler kontrasten som forskellen mellem et slukket tv i et mørklagt lokale og et tændt ditto med fuldt drøn på det hvide.Det sjove i dette er, at man så ville få et uendeligt kontrastforhold. Helt sort er som du sikkert ved 0,0 cd/m2 eller nits som det også kaldes andre steder. Enhver der har færdiggjort folkeskolen ved, at man ikke kan dividere med 0: ergo vil man få et uendeligt kontrastforhold ved at tage en måling i et helt mørkelagt rum, simpelthen fordi man så har en helt mørk farve.
Et Tv’s kontrast måles naturligvis altid når det er tændt. Det andet er åndssvagt
Læs hele artiklen her: http://www.hifiklubben.com/DK/Nyheder/Artikler/1950.htm
Det var lidt kommentarer til en artikel, som jeg ellers synes er rigtig god og vinklet i en meget fornuftig retning. Hvis den da blot var skrevet af en, som vidste hvad han snakkede om, så fik den ikke dette lidt plettede ry af at være "en medløber".
