Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#10697
Jeg kan ikke få reservedele til et 2 år gammelt Philips 30PF9975 :(

Jeg købte i august 2004 et Philips 30PF9975 til en pris af 24.905.-
For en måned siden, var der ingen billed på skærmen, jeg sendte tv'et til Elektronik Centret for udbedring.
Efter 14 dage fik jeg et brev fra Elektronik Centret hvori der stod, at TV'et var totalskadet, da man ikke kunne få den manglende reservedel.

NEDTUR - Farvel til et TV til 24.905.- efter 2 år og 1 måned

Philips sprøjter nye produkter ud på markedet, men glemmer åbenbart, at producere reservedele til deres produkter, dårlig forretningspolitik for os kunder. jeg har købt Philips produkter for sidste gang.

Hjælp!!! Jeg er en ældre dame, der desværre ikke har den store forstand på fladskærme, udover at så længe mit TV virkede, var det utroligt godt, hvilket TV skal jeg nu købe, er der nogle der har et godt råd?
Af xenon
#10698
du taler om "Elektronik Centret for udbedring" - er det ejet og kørt af phillips eller er det bare en tilfældig elektronikhandel... umiddelbart kunne det godt lyde somom det måske bare er dem der ikke kan skaffe reservedelen..
Brugeravatar
Af azrael
#10699
Elektronik-Centret er et af de større reparationscentre. Jeg mener de er/var ejet af Fredgaard-koncernen, men blev udskilt som separat virksomhed for nok 10 år siden.

Deres reparationskundskaber er meget svingende (jeg har igennem årene haft MEGET at gøre med dem), men de er autoriseret til reparation af mange mærker. Umiddelbart vil jeg derfor gå ud fra at det ikke er *deres* skyld, hvis en reservedel ikke kan fremskaffes.

Som inspiration til nyt køb vil jeg pege i retning af Toshiba og Sharp, hvor man efter min mening får mest for pengene.
Af ældre dame
#10713
Jeg har selvfølgelig kontaktet Philips, de ville ikke svare direkte på, om de havde reservedelen eller måske kunne skaffe den om nogle måneder, jeg skulle tale med Elektronik-Centret om sagen.
Det har jeg også gjort, og der var svaret igen, vi kan ikke få reservedelen.

Men det hele drejer sig om Philips, at de ikke kan levere en reservedel til et 2 år gammelt fjernsyn, kan jeg slet ikke fatte, men det er måske meget normalt i dag.
Af Tape Connection
#10743
ældre dame skrev: Men det hele drejer sig om Philips, at de ikke kan levere en reservedel til et 2 år gammelt fjernsyn, kan jeg slet ikke fatte, men det er måske meget normalt i dag.
Det interessante er hvad det er for en reservedel der er tale om. Nutidens elektronik-apparater er efterhånden konstrueret så maskinelt at det ikke nødvendigvis er muligt at skifte en enkelt komponent - en reparation består som regel i at skifte en hel printplade, f.eks. I en situation hvor prisen på reservedelen alligevel ville overstige tv'ets værdi, specielt i fladskærms-markedet hvor priserne er faldende, giver det ikke mening at føre reservedelene, da ingen så vil købe dem alligevel. Du kan reelt købe et bedre tv for 10-12.000,- i dag.

Hvis det derimod er en "mindre" komponent som en strømforsyning, så er jeg enig i at det er for ringe.
Af ældre dame
#10799
Tak for dit svar, men jeg er tilfældigvis ligeglad med hvad det er for en reservedel Philips ikke kunne levere, om det er en printplade, en strømforsyning eller en anden del, så syntes jeg det er utroligt dårligt, at man ikke kan få reservedele til et 2 år gammelt fjernsyn.

Prøv lige at forestille dig, at man købte en ny bil og 2 år efter kunne man desværre ikke få reservedele til den, så ved den mindste fejl, kunne man køre den til skrot, blot fordi producenten havde lavet nye modeller og de var lidt billigere, NEJ vel, det er helt utænkeligt

Ja, jeg føler mig tykt til grin, at jeg skal smide et 2 år gammelt fjernsyn til 25.000.- kr. på genbrugspladsen. Det er jo trods alt en slat penge, for ikke at sige, rigtig mange penge.

For slet ikke at tale om udseenet af TV'et, det var sølvgråt, uden nogle sorte kanter, meget neutralt, så det passede godt ind i min stue. De fjernsyn man kan købe i dag, er enten helt sorte eller med store brede lakskinnende sorte "kanter" og de vil helt sikkert ikke se særlig godt ud i min stue.

Undskyld mit sure opstød, men jeg er simpelhen så gal på Philips, der fralægger sig sit ansvar.
Brugeravatar
Af azrael
#10805
Det er meget nemt at forstå din vrede, men Otto har faktisk fat i noget. Sæt den del der skal skiftes ville være så dyr, at den ville overstige tv'ets aktuelle værdi, ville du virkeligt betale f.eks. kr. 10.000 for at få repareret dit tv, når du kan få et nyt i bedre kvalitet til samme eller lavere pris? Og du skal huske, at du ville skulle dække denne reparationsudgift pga. tv'ets alder, som er lav men ikke lavere end at garantien ikke dækker mere.

Alligevel kan vi godt blive enige om, at Philips burde melde ud om disse forhold, og jeg ønsker dig fortsat al mulig held med at finde et nyt apparat. Det skulle nu ikke være så svært, omend umådeligt træls.
Af ældre dame
#10930
Tak for dit indlæg.
Jeg forstår godt hvad I mener, men hverken Philips eller Elektronik Centret har talt om pris på reservedelen, jeg fik blot en meddelelse fra Elektronik Centret, om at reservedelen ikke kunne skaffes. Det er dette jeg er utrolig utilfreds med!
Af Mikbed
#11268
Hmm, er der overhovedet ingen regler eller love omkring hvor længe en leverandør SKAL føre reservedele til et produkt af en vis værdi?

Har du ringet til Forbrugerstyrelsen - de ved det helt sikkert. Og hvis du har en 'sag', kan de faktisk hjælpe dig med at føre en sag mod Philips.
Af ældre dame
#11381
Nej, jeg har ikke henvendt mig nogen steder, og som jeg skriver, er jeg en ældre dame, som ikke orker at henvender mig alle mulige steder. Jeg syntes, at lige meget hvad man rører ved i dag, er der problemer. Der er ikke ret mange mennesker der lever op til deres ansvar!!!!
Jeg "havde" en mand, som for nyligt er død af lungekræft, og der var der også nogle læger der ikke passede deres job, så min mand ikke fik behandling i tide!
Men når du nu har givet mig et tips, vil jeg selvfølgelige ringe til forbrugerstyrrelsen og forhører mig. TAK for tipset.
Af nygaala
#11471
Nu er det jo gennemgående sådan, at hvis ikke man ikke "klager sin sag", kan man roligt regne med, at der intet sker - det er en ond verden!

Umiddelbart er der vel næppe meget, Forbrugerstyrelsen kan gøre, når garantien er udløbet. Men når det er sagt, kan det da godt undre, at Philips ikke synes det er umagen værd i det mindste f.eks. at tilbyde et nyt tv til indkøbspris pr. kulance. Personligt har jeg haft et par Philips-produkter, der er stået af, så de skal opfinde noget rigtig genialt, for at jeg køber noget af dem igen!

Men jeg forstår til fulde din frustration - så held og lykke!

Lars