Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af madd
#1108
Hej,

Dette bliver et indlæg med lidt forskellige spørgsmål og håb om gode råd :-)

I nærmeste fremtid skal jeg implementere en TV-løsning som en del af et marketingskoncept.

Det drejer sig helt præcist om en række fladskærme som skal vise noget motion graphic. Skærmene er fysisk placeret omkring 5-10 meter fra hinanden. De skal modtage samme signal udsendt fra en computer.

Jeg forestiller mig at computeren sender et DVI-signal ud, dette opdeles og sendes ud til skærmene.

Jeg er i tvivl om hvad der er at foretrække af skærme - ønsket er hhv. en 42" samt to 27" skærme. Skærmene kommer til at hænge på væggen og 42" skærmen skal kunne ses fra en afstand på ca. 2-5 meter. De skal alle placeres i et lokale med dæmpet belysning og ingen sollys eller lign.

Hvordan er kvaliteten på hhv. plasma og TFT? Umiddelbart ville jeg nok vælge TFT grundet opløsningen - jeg har oplevet at plasma-skærme ofte bliver 'gnidrede'. Da en del af billederne skal indeholde noget tekst, ville et skarpt billede klart være at foretrække.

Til de to 27" skærme har jeg haft kig på:
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=167904

AOC AOC TV2764W-2E -- 5.503 kr.
----
27 tomme" TFT aktiv matriks / 16:9 / 1280 x 720 / 600:1 / 550 cd/m2 / 16 ms
Til 42" skærmen har jeg set på:
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=155672

Atec Atec AV420W -- 21.693 kr
----
42 tomme" TFT aktiv matriks / 16:9 / 1366 x 768 / 400:1 / 500 cd/m2 / 16 ms

Det næste spørgsmål er med henblik på selve kvaliteten af signalet der udsendes. Det samme signal skal udsendes til skærmene som alle kører 16:9 - men de små skærme kører 1280x720 og den store kører 1366x768 -- kan dette blive et problem?

Jeg forestiller mig at jeg udsender signalet fra computeren via. DVI til en DVI-splitter (http://www.gefen.com/kvm/product.jsp?prod_id=2348) og derfra ud til skærmene. Kan dette lade sig gøre?

På forhånd tak,

En ikke-særlig-TFT-vidende Mattias