Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Mikkellc
#885
Hej allesammen.

Jeg overvejer at købe et LCD-tv, men ved ikke hvilket jeg skal vælge, og er bange for at man let kan blive "narret" i denne jungle af specifikationer og hvad ved jeg.

Da jeg er en fattig studerende leder jeg efter et 32" tv til omkring 10-12.000, men overvejer at spæde 3 kg mere til og få et 37" til 15.000!!

Jeg er så interesseret i at vide om nogle af jer kan foreslå hvilken jeg skal vælge?? Eller skal jeg vente til efter nytår???

De tre lcd-tv jeg overvejer er flg.:

Fujitsu Siemens 32":
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=140913

Phillips 32":
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=156221

Phillips 37":
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=153686

De to 32" er dog til ca. 9000, men er dog som sagt villig til at spæde lidt ekstra til, hvis jeg dog virkelig får noget ekstra guf for pengene!!

Og jeg har besluttet mig for Lcd for at kunne få et HD-tv til en overkommelig pris! Men er det bare noget fis, når opløsningen kun er 1366x768???

På forhånd tak
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#901
Der har været lidt tråde om det samme, men lad os prøve at kigge på det.

Fujitsu modellen synes jeg ikke er det bedste bud. Personligt bryder jeg mig ikke om designet, men der er kommet lidt blandende tilbagemeldinger på mange af modellerne.

Samsungs LE-32R51B kunne være et godt bud: http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=139968

Jeg har selv set det ved flere lejligheder og billedet er rigtig lækkert. Lyden i de indbyggede højttalere er ikke helt optimal, men fin til Tv brug og film, hvis du ikke er alt for entusiastisk.

JVC har også en nye og spændende model, kaldet LT-32S60.
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=143129
Den skulle eftersigende levere et rigtig flot billede og så udmærker JVC produkter sig i, at omdanne analoge standard signaler uovertruffent med deres DIST system.

De to Philips modeller du nævner er jeg heller ikke så imponeret af rent billedmæssigt. Så har Philips nogle bedre bud til lidt højere priser, som du dog skal ud i butikkerne for at finde. Du kan være heldig at få dem til en god pris, således at du stadig holder dig inden for budgettet.
Af Mikkellc
#960
Hej igen.

Mange tak for besvarelsen! JVC'en bliver nok for dyrt, desværre. Men jeg har dog også hørt meget godt om Samsungs modeller.

Hvis du ser bort fra Fujitsu Siemens design, hvordan er fjernsynet så?

Har hørt at sony også leverer nogle fornuftige fjernsyne til prisen. Er det korrekt?

Hvilket LCD-Tv ville du vælge hvis du havde 12000 og gøre godt med! Det må selvfølgelig gerne være billigere :-D

Og hvis du nævner flere modeller, vil du så ikke sige hvilket du foretrækker og hvorfor?

Mvh Mikkel
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#968
Der er lidt forskellige tilbagemeldinger på det i de her tråde:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_post ... KW=V32%2D1
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_post ... KW=V32%2D1
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_post ... KW=V32%2D1

Sony har lige smidt en ny serie på markedet, med kaldenavnet BRAVIA. Herunder er der en S serie, hvori man finder S32A10:
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=164036

Den holder sig indenfor prisrammen, men igen er der tale om et middelmådigt produkt, som ikke udmærker sig i forhold til skærme på samme prisniveau. Forstå mig ret, de er ikke nødvendigvis dårlige, det er ikke det jeg siger, men der sker et ret stort spring, hvis man hopper op i 32 tommer modellerne, som koster omkring +13.000.

Jeg synes dog du skal tage ud og kigge lidt på sagerne. Det vigtigste er, at du er tilfreds og så kan vi sige nok så meget på godt og ondt.
Jeg ved, at flere butikker har demoer stående af både Myrica serien og Sonys BRAVIA S serie. Så her kan du hvert fald danne dig et godt indtryk :)
Af Mikkellc
#976
OK, tusind tak for hjælpen :-) Tror jeg springer fra fujitsu siemens, syntes bare det minimalistiske design var fedt!!

Jamen samsung fjernsynet du omtalte tidligere, og som jeg har læst om flere steder, skulle det ikke udmærke sig meget i forhold til prisen?
http://www.hifipriser.dk/Listprices.asp?ID=139968

Men kan jeg da få et meget bedre tv hvis jeg bare smider en tusse oven i de 12 kg??

Og hvilket, hvis det er tilfældet?

Mvh Mikkel
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#986
Jeg har selv set Samsung modellen flere gange og jeg er ret begejstret når man tager prisen i betragtning. Det kan hvert fald godt konkurrere med nogle af de dyrere Tv.
På den måde kan man godt sige, at det udmærker sig i forhold til prisen.

Jeg ved ikke lige om 13 tusind er den konkrete grænse for hvornår der sker ændringer, det var mere et nogenlunde skud fra hoften. Det jeg mente var mest, at der er stor forskel på de tv der ligger og koster 9-10 tusind og dem, som ligger på/over 13-15 tusind eller måske lidt højere.
Det er dog ikke underligt, pris og kvalitet hænger jo trods alt sammen.

Det kommer meget an på, hvor meget du forventer af dit Tv. Det er jo primært lidt mere entusiastiske brugere, som køber de dyrere modeller, og mens f.eks. Samsung modellen egner sig fint til mange brugere, så kan deres topmodeller jo kan henvende sig til et andet segment.
Det samme er tilfældet med Myrica Tv'et, som vi har kigget på og det er lidt derfor jeg vil anbefale dig at tage ud og se det i virkeligheden. Det kan tilfredsstille flere kundegrupper og hvis man aldrig har gået op i et Tv, så kan det måske være det rette.

Men jeg mener dog, hvis vi skal være helt konkrete, at du får et bedre Tv ved at vælge den Samsung model du kigger på i øjeblikket.
Hvis man skulle tage et alternativ, så synes jeg ikke der er meget bedre bud, hvis man smider 13 tusind efter det.
Af Mikkellc
#995
Hej igen. Jeg sætter virkelig pris på at du gider tage dig tid til at besvare mine spørgsmål :-)

Jeg er egentlig ikke den store entusiast, men jeg vil da gerne kunne tænde og tænke: WOW et dejligt billede...

P.t. har jeg en xbox og vil selvfølgelig gerne kunne nyde grafikken fuldt ud... også når ps3'en kommer skal jeg kunne nyde at kunne spille på den! Men det går jeg også udfra at alle disse LCD tv kan klare fuldt ud, har jeg ret?

JEg vil ihvertfald bare for alt i verden undgå "sne" på skærmen og uklare billeder, når jeg ser alm. kabel tv.... jeg ved godt signalet kan have stor indflydelse på dette, men man kan, så vidt jeg har forstået, købe en form for "signal forstærkere" og "omformere" for at optimere billedkvaliteten. Kan ikke huske den korrekte betegnelse!

Min svigerfamilie har et sony 17" til at hænge i køkkenet, så vidt jeg kan huske... (kan ikke huske modellen) og billedet er frygteligt derpå! Ofte er der "sne" på billedet, og det er meget uskarpt! Det vil jeg bare ikke betale for!!!

Ved du egentlig om det er muligt at få et "mælkehvidt" lcd- eller plasma tv??

Det må jo også gerne være smukt når det er slukket ;-)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#1002
Jamen så kunne Samsung modellen da være et fint bud.

Angående Tv modtagelse, så kan du optimere det ved at modtage digitale signaler, f.eks. over Selector, men det er noget, som koster lidt ekstra. Så længe du modtager analoge signaler over antenne eller kabelTv, er billedkvaliteten ikke helt optimal på et digitalt apparat.

Hvis du vil spille med din nuværende Xbox er det lidt af det samme. Opløsningen, som Xbox spillene laves i er ikke så høj, så kvaliteten af slutbilledet på LCD eller plasma skærmen er ikke den allerbedste. Men hvis du alligevel går med PS3 i tankerne, så vil du opnå en del her. Den kan så vidt jeg husker sende i 720p og så kan du udnytte fladskærmenes fordele.
Og ja, det er intet problem =)
Ved du egentlig om det er muligt at få et "mælkehvidt" lcd- eller plasma tv??
Jeg mener jeg har set det før, men jeg kan ikke huske hvor og hvornår. Her er hifiprisers liste over 32 tommer fladskærme med billeder: http://www.hifipriser.dk/Listproducts.asp?Sort=&Gallery=true&ID=189

Men ellers så sørg for at have en returret når du køber det nye apparat. På den måde kan du altid levere det tilbage, hvis det ikke lever op til de krav, som du har.
Hvis du køber det over nettet, så har du altid 14 dages returret.