Ville jeg som normalt menneske kunne se forskel på billedkvaliteten på en 26" og et 32" tv med samme opløsning ?
Hvis du tog et 32 tommer og et 26 tommer i samme serie, så ville der være lille eller marginal forskel. Man kan sige, at pixeltætheden på en 26 tommer er lidt større, men set i perspektiv, så er det ikke noget, som har en afgørende betydning.
Du bør derfor ikke vælge efter det kriterium, men heller hvilken størrelse du helst ser i dit hjem.
Hvor lav en opløsning kan man vælge uden at man bliver ærgelig ?
Når vi snakker LCD, så er det ikke af så stor betydning. De fleste nye og gode modeller laves med 1366x768, hvor enkelte topmodeller laves med 1920x1080. Den kan sagtens blive lavere, som f.eks. flere plasma skærme har, og det vil også typisk give et bedre billede i almindelig Tv udsendelser, som har en lav opløsning, men så ikke har høj nok opløsning til HD udsendelser.
På den måde er det jo i og for sig bedst at vælge et Tv med en høj opløsning, forudsat at Tv'et, så også viser signaler i høj opløsning korrekt, med mindre man blot vil have en mellemvej frem til 2008-2009, hvor digitale sendenet og HDTV slår igennem rigtigt.
Hvilke af modeller fra JVC, Samsung, Sharp og Phillips har en god SD kvalitet og vil jeg opleve en reel forskel mellem dem og et Bravia V-serie i enten 26" eller 32" ?
JVC har deres DIST system, som jeg mener giver rigtig god billedkvalitet ved SD (Standard Definition) signaler. Billedet forbliver forholdsvis skarpt og nuanceret, selvom det skal skaleres op til Tv'ets egen opløsning.
I direkte sammenligninger har jeg set Sharps topmodeller vinde over Samsungs 51 serie, hvad angår SD kvaliteten. Hvor Samsung stadig lader lidt hakkende kante forblive på billedet, udglatter Sharps system det en smule bedre.
Philips tidligste modeller med Pixel Plus 1 har jeg gået op af i lang tid og jeg var ærlig talt ikke imponeret over Tv gengivelsen. Så er det nye Pixel Plus 2 og Pixel Plus 2 HD betydeligt bedre efter min mening. Jeg vil mene de er på højde med Samsungs og muligvis Sharps modeller, men det er lidt svært at sige konkret, når man ikke har haft dem ved siden af hinanden samtidigt. Og det ar jeg desværre aldrig.
Jeg har kun betragtet Sonys V serien nogle få gange, men jeg er ganske imponeret over både DVD, HD og SD til den pris de sælges til.
Jeg kan se at opløsningen 1366x768 er ret udbredt, men er det lig med at den også er god ?
Ikke i forhold til de to HD standarder, men du får derimod ikke et så stort råderum mht. valg. Hvis du vil have nogle af de bedste skærme på markedet nu, så ligger du og svømmer rundt i dem med 1366x768. Det er ikke af så stor betydning igen, den afgørende faktor bør være billedkvaliteten i praksis.
Jeg ved godt at mange forbrugerprogrammer i Tv og blade har advaret om at købe en skærm med en for lav opløsning, og der er da også noget om det, men når 1366x768 efterhånden er ret standardiseret indenfor LCD verdenen, med henblik på senere opgradering til 1920x1080, så gør det jo også valget lidt lettere