Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Gabba
#8173
Superfly,

I en direkte sammenligning mellem Pioneer 43'' plasma (modellen er underordnet, for det er samme panel - kun digital tuner og andre specialiteter er forskellige) og Philips 37''9830 med 720p HD signal, var Pioneer klart bedst efter min mening! Pioneer har kun 1024 pixels i bredden og kunne derfor ikke vise signalet i alle detaljer, men de reducerede detaljer kunne kan ikke se på afstande over 2½ m. Til gengæld var der meget mere liv og "glød" i farverne fra plasmaet, og selvom det er svært at beskrive, var det meget tydeligt at se. Dertil kommer, at plasmateknologien er mere "tilgivende" overfor støj i billedet, såvel analog som digital, end LCD, der har tendens til at fremhæve fejlene efter min mening.

Desuden er Pioneer apparatet langt flottere end de fleste konkurrenter.

Ulempen ved plasma er primært at det ikke er så velegnet til at vise pc-billeder, samt burn-in. Effektforbruget er kun marginalt højere pr. kvadratmeter end de store LCD.

Går man ikke målrettet efter hard-core specifikationer, eller at anvende skærmen til computeren i udstrakt grad, så mener jeg plasma er et bedre kompromis.