Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Micro
#6936
Jeg har opdaget at Sony har udviklet en to nye serier af LCD tv V2000 og S2000 med indbygget digital tuner. Samtidig har de fjernet HD-Ready mærket fra de gamle serier, uden indbygget digital tuner, hvilket jo er logisk nok. :)

Er der nogen der ved mere om den indbyggede tuner i Sony's nye LCD TV? Er det til DVB-T, DVB-C og/eller DVB-S? Synes ikke rigtig jeg kan finde så mange oplysninger på Sonys hjemmeside.

Derudover hvordan er de nye serier forbedret i forhold til de gamle V og S serier? Jeg købte selv et S32A10E i Januar. Mit eneste klagepunkt er at billedet bliver lidt sløret/uskarpt ved panoreringer/bevægelse i billedet, men har kun analoge signaler (kabel tv og DVD) til rådighed.
Brugeravatar
Af azrael
#6939
Der sidder en DVB-T dekoder i alle af Sonys nye modeller i "2000"-serien, så medmindre du ser tv over normal antenne har du intet at bruge det til. Desuden har DVB-T dekoder intet at gøre med HD Ready mærkning. Det der skal til er en passende "HD" opløsning på hhv 1280x720 eller 1920x1080. De fleste aktuelle apparater har en opløsning på 1366x768. Desuden skal tv'et understøtte HDMI eller DVI med HDCP (kopibeskyttelse), og meget mere ligger der ikke i HD Ready mærket.

De nye Sony modeller skulle være en væsentlig forbedring i forhold til de gamle, men desværre har man på både S og V serien "sparet" et HDMI-stik. Alle nye tv-apparater burde ellers komme med 2 HDMI-stik, da det er fremtidens tilslutning (lige nu i al fald... :p).

Hilsen,
az
Af Micro
#6941
Æv, håbede ellers det ville være en DVB-C tuner. Jeg forstår ikke hvorfor DVB-C tunere er så lidt udbredte. De fleste ser jo TV via kabel-tv.

Og hvis man kigger på markedet for setup bokse er det nærmest kun TDCs og Telia Stofas egne bokse der er tilgængelige, i Danmark. Tror kun jeg har set en trejde DVB-C modtager.
Af Kief
#6948
Micro skrev:Æv, håbede ellers det ville være en DVB-C tuner. Jeg forstår ikke hvorfor DVB-C tunere er så lidt udbredte. De fleste ser jo TV via kabel-tv.

Og hvis man kigger på markedet for setup bokse er det nærmest kun TDCs og Telia Stofas egne bokse der er tilgængelige, i Danmark. Tror kun jeg har set en trejde DVB-C modtager.
Grunden til de ikke er mere udbredte skyldes at de enkelte lande ikke har afgjort en standard inden for DVB-C. Det har man på antenne nettet.

Der er ingen tvivl om det kommer, men indtil de har vedtaget noget endeligt, så må man acceptere en ekstern tuner.

Casper
Brugeravatar
Af azrael
#6950
Og selv herhjemme er TDCs og Stofas DVB-C dekodere ikke helt kompatible. Kun ved den basale funktionalitet er de "enige", så der er ikke meget interesse for tv-producenter i at sende tv med DVB-C tunere på markedet.

Hilsen,
az