Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#5985
Nu har jeg besøgt og kigget rundt på flatpanels.dk og sidens forum i et stykke tid og endeligt fået oprettet et brugernavn til forumet. Først og fremmest vil jeg lige sige hej til alle her på siden. :)

Jeg er nemlig på udkig efter et nyt fjernsyn til stue, og det bliver sikkert et LCD TV. Jeg har gået og tvivlet i lang tid, om hvornår LCD's kvalitet er god nok i forhold til f.eks. de traditionelle tv med 100 Hz. Jeg har ikke hørt så mange, der brokker sig over kvalitet når de ser dvd på deres LCD, men hvad med når man har signal fra kabel TV, hvordan er kvaliteten? Hvordan skal et fremtidsikret LCD være mht. opløsning, responstid, kontrast, lysstyrke, tuner osv.

I prislejen fra 10.000 til 12.000, hvilket fjernsyn vil I anbefale? Jeg har været ude og kigget på forskellige LCD tv'er i stederne som Fona, Merlin og Samsung showroom, men det er meget svært at se forskelle der, da de alle sender "demo" fra dvd-afspiller eller computer.
Af Sacuni
#5988
Hvis du virkelig være fremtidssikret så skal du have et 1080p TV - altså den højeste HD opløsning.

Glem ikke projektions TV i din søgen efter nyt legetøj. Sonys Bravia 3LCD fåes i 42 og 50" til ca. 12000 kr. De får kanon gode anmeldelser.
Af HH
#5989
Jeg har kigget på bl.a. tråden med listen af fjernsyn, der understøtter 1080 i eller p?!?!
Er der nogen, der lige kan forklare mig hvad i og p betyder i f.eks. 720i 720p 1080i og 1080p?
Projektions TV? Det kender jeg faktisk intet til. Hvad er det for en slags TV? Jeg kiggede i edbpriser og fandt de 2 42" og 50" til ca. 12000 kr. Men er de virkelig værd at bruge penge på i forhold til de almindelige LCD?
Brugeravatar
Af azrael
#5990
720 og 1080 angiver de linjer HD-billedet indeholder. Der arbejdes p.t. med to opløsninger, 1280x720 og 1920x1080. Bogstaverne 'i' og 'p' betyder hhv. interlaced og progressive.

Interlaced kender du sikkert fra dagens analoge tv. Det betyder at der sendes x antal halve billeder alternerende mellem alle lige og alle ulige linjer. PAL viser f.eks. 50 halvbilleder interlaced på denne måde. Det flimren du muligvis kender fra PAL udsendelser skyldes at billedet vises interlaced.

Progressive viser derimod alle linjer i stigende orden, altså 1, 2, 3, 4, 5, ... På den måde undgår man bl.a. flimren. Et progressivt billede er klart at foretrække, og i dag har man teknikken til det.

Det nye problem er, at HD-materiale fylder en del mere båndbredde end f.eks. PAL- eller NTSC-materiale. Det er en af grundene at man i Europa påtænker, såvidt jeg ved, i første omgang at vise HD med 720p og 1080i. Muligvis kommer der 1080p udsendelser senere.

For øvrigt er der ofte begrebsforvirring når folk kigger på såkaldte "full HD" skærme med opløsningen 1920x1080. De fleste tænker at det også må betyde 1080p HD, men der skal såmænd 1080 linjers pixler til hvadenten man ser 1080i eller 1080p.

Håber det hjælper lidt.

Hilsen,
az
Af HH
#6077
Tak Az :)