Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#244905
Jeg havde lidt bøvl med mit internet her hen over weekenden, hvor det til sidst stod helt af søndag aften ved 22-tiden imens jeg streamede HBO via Chromecast indbygget i TV'et.

I går lod det så til, at Yousee havde rettet problemet, så der igen var hul igennem, men da jeg forsøgte at caste til TV'et skete der intet (altså som i at INTET ændrer sig på TV'et). Alle apps melder fejl på oprettelse til Cast på TV'et (de fleste sker der dog bare intet i når man forsøger at oprette forbindelse - end ikke en fejl). Jeg smed så min Chromecast 2 i TV'et, som godt vil oprette forbindelse til visse applikationer, men HBO virker stadig ikke på den (streamet forsøges startet, men til sidst kobler den af igen med en fejl om, at der er problemer med internetforbindelsen). Min Chromecast 1 fungerer med alle apps. HBO har tidligere givet bøvl, men det har hidtil kun været på Android TV og ikke på Chromecast i almindelighed.

Jeg synes, det virker lidt besynderligt, at Chromecast i TV'et går 100% død samtidigt med, at forbindelsen til internettet crasher søndag aften og nu overhovedet ikke vil forbinde til noget som helst. Jeg kan se cast-receiveren fra mine apps, men der sker nada når jeg forsøger at oprette forbindelse. Alle apps på TV'et kører som de skal, app'en til styring at TV'et fungerer også.

Jeg har genstartet TVet et par gange og clearet cachen i Cast receiveren på TV'et, men lige lidt hjælper det. Jeg har ikke før oplevet så lidt respons fra Cast, så hvis nogen har et fif så hører jeg gerne om det. Næste skridt må være at forsøge kabling, men det er lidt besværligt, da stikket sidder bagpå og jeg har vægmonteret TV'et, så den skal ned igen...
Af tla
#244910
Tjae hvis du ikke har forsøgt at power-cycle dine devices, så ville jeg da lige give det et forsøg.(sluk Chromecast/TV først, så tag dit modem offline, og så start dem igen, modem først, derefter Chromecast/TV)

Men ellers ville jeg tro problemet ville være Google's DNS servere, i så fald må du forsøge at forbinde på samme måde som dit tv og din chromecast og så se om du kan bruge Google's DNS korrekt.

I Windows ville det være at gå i en prompt og køre:
nslookup flatpanels.dk 8.8.8.8
nslookup flatpanels.dk 8.8.4.4

Men udover det har jeg ikke lige nogen forslag.
#244912
Det hele er desværre power-cyklet mere end én gang nu.

Hvis problemet lå i Googles server, så skulle jeg i det mindste kunne etablere forbindelse til Cast i TV'et. Den reagerer dog overhovedet ikke. Normalvist, så kan du godt starte cast-sessionen, så du får App'ens logo over i TV'et, hvis du blot kan se cast-enheden i din app. Der sker dog intet når jeg vælger mit X85C fra listen over tilgængelige enheder.
Af tla
#244915
Torben Rasmussen skrev:Det hele er desværre power-cyklet mere end én gang nu.

Hvis problemet lå i Googles server, så skulle jeg i det mindste kunne etablere forbindelse til Cast i TV'et. Den reagerer dog overhovedet ikke. Normalvist, så kan du godt starte cast-sessionen, så du får App'ens logo over i TV'et, hvis du blot kan se cast-enheden i din app. Der sker dog intet når jeg vælger mit X85C fra listen over tilgængelige enheder.
Ud fra beskrivelsen kan man hvert fald sige at du har ret i at det nok ikke er tilfældigt, til gengæld kan jeg ikke forestille mig der er mange andre muligheder end ved at sabotere det på Google DNS niveau siden Chromecast kræver at bruge Google's DNS.

Ellers skulle det være at reset har gjort at du er kommet på en wifikanal der er for meget støj på men det påvirker jo alt.

Har også Yousee og har testet YouTube over Chromecast på følgende måder:
Sony Android TV: WiFi
Nvidia Shield TV: kablet
Chromecast Ultra: WiFi

De ser alle ud til at virke uden problemer.

Umiddelbare andre træk ville være at tjekke om du eventuelt har generelle spektrum problemer (findes en del gratis værktøjer på Play store), du kan også prøve Ethernet løsningen, sidste løsning må næsten være at fabriksnulstille og se om det løser det.

Alternativt skal du have noget udstyr at sniffe trafik i promiscuous mode, hvis dit udstyr kan det.
#244916
Jeg rodede i weekenden med kanalerne på routeren for at se om det kunne afhjælpe mine internetproblemer, men CC i TVet kørte fint på den kanal, som jeg skiftede til (6). Yousee synes at favorisere kanal 11, hvor alle naboerne også kører, så jeg fik rettet std. konfigurationen, som den hopper over i når man genstarter routeren.

Men altså: alle streaming Apps, som er indbygget i TVet kører for fuld damp, med 2160p60 i Youtube uden problemer, så det er næppe forbindelsen der fejler.

Min CC2 kører med alt undtaget HBO, hvor min 1'er godt vil streame HBO. Det kan jo være HBO der er knas med - det har der trods alt været før.
Af tla
#244917
Ah, jeg har fuldstændig læst dit indlæg forkert så :(

Eneste jeg kan forestille mig er at sørge for at versionerne er de samme, HBO Go I USA har vist tit problemer som gør man kræver nye versioner af Chromecast.
#244926
Det giver bare så lidt mening, at jeg streamer to afsnit af "Night of" via HBO kl 20 søndag, men kl 20 mandag, så vil samme CC intet. Jeg har fået Yousee til at sende mig en ny router, så tester jeg lige den og ser om noget ændrer sig.