Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#256191 Darko Hlušička har taget et LG 55EA980V OLED (en af de ældre Full HD modeller), købt i januar 2015, og målt det fire gange frem mod maj 2017 for at se om billedet ændrer sig. På det tidspunkt havde tv'et været i brug i 5000 aktive timer.

Som konklusion til artiklen "LG OLED TV analysis after 5000 hours of use – still great picture?" skriver han:

"To answer the question from the title – even after 5000 hours, the first generation of LG’s OLED TV delivers great picture quality and it still amazes me with beautiful images every time I watch a video on it. Thanks to the perfect contrast and punchy colors, content often looks like HDR, especially when the same picture is compared with LCD TVs – even the very latest ones. The screen is still of same luminance as two and a half years ago and there are no traces of burn-in or increase of dirty screen effect."

Han tilføjer:

"Re-calibration needs to be done from time to time, but that is the case with other display technologies as well and is the only guarantee that TV is displaying as accurate picture as possible. The test continues and I will make another article of this type once the unit surpasses 10 000 working hours"

Dette er 1. generation OLED, altså før LG.Display var fremme og sige, at levetiden på panelerne er forøget markant. Der blev skiftet organisk materiale i 2016 så vidt jeg husker.

Hele artiklen kan læses her: http://hdtelevizija.com/en/2017/09/04/l ... t-picture/
Af bromberg
#256196 Selvfølgelig:) - eller det kan man naturligvis ikke bare sige, men som teknik har oled altså virkelig muligheden for at lave noget fremragende tv.
- markedet var da heller ikke i tvivl i sin tid da de rygtedes til stue brug - nemlig at det ville ændre standarden for tv.
Så spæd en generation (oled), som stadig er high-end lcd overlegen efter flere år i gamet kan kun trække fra herfra.

Argumentationen vedr ulemper ved oled er også mest som denne - en skepsis som skal modbevises, så det var lækkert med tilbage melding på nogle af de første OLED skærme.
Jeg undrer mig stadig den dag idag over hvordan lcd i nogle kredse er "the shit", da det absolut aldrig var det under plasma æraen, fra selvsamme folk.
Oled er vel trods alt at betragte som en bedre skærm end plasma. Jeg ved godt det kan være svært at generalisere her, men der er vel reelt set ikke en eneste OLED der ikke kan anbefales udfra billedkvaliteten isoleret set.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#256197 Vi har ikke prøvet OLED, som ikke var anbefalelsesværdige, men vi har så heller ikke prøvet modeller fra nogen af de kinisiske producenter. Der var MANGE OLED på IFA og i versioner, som vi aldrig får at se herhjemme (rent kinesiske styresystemer), men du kan jo i princippet godt f... et OLED-panel op ved at give det helt forkerte farver.
Af bromberg
#256198
Torben Rasmussen skrev:Vi har ikke prøvet OLED, som ikke var anbefalelsesværdige, men vi har så heller ikke prøvet modeller fra nogen af de kinisiske producenter. Der var MANGE OLED på IFA og i versioner, som vi aldrig får at se herhjemme (rent kinesiske styresystemer), men du kan jo i princippet godt f... et OLED-panel op ved at give det helt forkerte farver.


Absolut, men det vil man vel så igen kunne med alle slags tv teknikker - hvis man målrettet forsøger:).

Ulemper ved OLED syntes jeg bagateller ift fordele og med OLED alder er der troen fra min side, på at det bliver med lidt år på bagen til tætpå perfekte tv
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#256200 Med OLED kan man sige, at bundniveauet er lagt utroligt højt. Dårligste OLED-panel er stadig samme panel, som bruges i high-end modellerne, så hvis man bare gider smide et minimum af farvestyring, HDR mv. i, så er produktet nærmest en vinder fra starten.

LG har dog ikke nogen ambition om, at OLED skal ned i budgetskærmene og dermed risikere, at nogen udvander brandet med en elendig OLED-baseret skærm. Hvis teknologien går hen og bliver så mainstream, at den kan produceres til alle segmenter, så bliver det nok nogle andre parametre man skal adskille sig på. Det er dog ikke et uvant scenarie. Nogle af jer husker måske Panasonics X-modeller, som jo var rene no-brainers når man lige stod og havde 5000 kr og ville have god billedkvalitet for pengene. Hvis man kunne lave billigere OLED-paneler, så kunne vi nok potentielt få sådanne modeller igen.
Af KBW
#256202 OLED skærme kan forbedres mange år frem, digitale kameraer er jo mange gange bedre og forbedres stadig. Kameraer kører 14bit lige nu, så OLED kan forbedres alene på signalet.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#256237 At kalibreringen begynder at miste lidt præcision henover 5000 timer, oplever jeg ikke som overraskende. Det sker på alle typer skærme i mere eller mindre grad. Jeg er dog overrasket over, at der slet ikke er sket noget på lysstyrken i perioden.

Organisk materiale eller ej - panelet lader til at holde stand de første 5000 timer. Det er ligesom os mennesker. Vi topper i 20'erne :)
Af MickDK
#256245
Rasmus Larsen skrev:Organisk materiale eller ej - panelet lader til at holde stand de første 5000 timer. Det er ligesom os mennesker. Vi topper i 20'erne :)

Det er kun dem under 50 der har denne fejlagtige opfattelse. Når du når min alder forstår du hvor forkert din aktuelle antagelse er O_O
Af FlemmingAllanBruun
#256248
MickDK skrev:
Rasmus Larsen skrev:Organisk materiale eller ej - panelet lader til at holde stand de første 5000 timer. Det er ligesom os mennesker. Vi topper i 20'erne :)

Det er kun dem under 50 der har denne fejlagtige opfattelse. Når du når min alder forstår du hvor forkert din aktuelle antagelse er O_O


Hehe. Måske kunne man godt løbe hurtigere i 20'erne, men man kan løbe længere og med mere fortåelse for hvad man skal løbe efter, i 50'erne :) :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#256265 Jeg har rundet de 30. Det har givet mig et sprunget korsbånd og nu er jeg snottet :D Men jeg skal da ikke klage. Jeg kan løbe længere end nogensinde.

OLED-skærmene derimod. De klarer den næppe til 30. De 5000 timer svarer til ca. 3,5 år ved 4 gns. timers dagligt brug. Jeg er spændt på at se hans resultater ved 10000 timer, der svarer nogenlunde til den gennemsnitlige udskiftningsfrekvens for TV.
Af Labze
#256291 Det lyder da godt, at høre det stadig fungerer godt efter så mange timer. Det tror jeg nok har været en frygt for mange med OLED efter hvordan teknologien klarede sig til at starte med.

Rtings begyndte i sidste uge med at teste forskellige paneltyper angående burn-in over længere tid. De har sat deres skærme til at køre 20 timer om dagen med blandet indhold som skulle efterligne hvad man normalt ser i TV. Ikke nok med de tester for burn-in så måler de også løbende lysstyrke og uniformitet hver uge for at se hvordan det udvikler sig. Spændende at følge med i.