Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

PZ80 eller PX80 (value for money)

Af Joergner
#54194
For et stykke tid siden skulle der endelig invisteres, valget faldt ikke overraskende på Panasonic 42PZ80 og det er jeg sq udmærket tilfreds med.

I samme anledning købte min bror Panasonic 42PX80, hvilket passede mig fint, for så fik jeg muligheden for at se TV'erne i aktion, lige ved siden af hinanden.

Personligt er jeg mest til designet på PZ80'eren og Full-HD panelet tiltalte mig også en del.

Det første jeg bemærkede var, at responstiden på fjernbetjeningen på PX80 var en anelse hurtigere end PZ80 (Surt sjov, når man lige har givet 2000 ekstra).
Indstillingerne jeg valgte, blev ens for begge TV, og det er indstillingerne Flatpanels.dk har forslået i testen af PX80'eren, og derfor kan jeg også konstatere, at PZ80'eren ikke skal indstilles som PZ85.

Først satte jeg analog antennesignal til TV'ene, og som forventet var der ikke den mindste forskel at spore. Det skal også lige siges, at de begge viser analoge signaler fortrinligt.

Derefter kom turen til DVD afspilleren, hvorfra TV'ene blev fødet via Scart stik, filmen jeg satte på var Sin City og jeg må sige at den virkelig kommer til sin ret, når den kommer på et Plasma TV.
Her fik PZ80'eren et lille overtag, eftersom den viste de sorte nuancer en anelse sortere end PX80'eren.

Til sidst prøvede jeg at sætte PS3 til TV'erne via HDMI og først her følte jeg at pengene ikke blot var smidt ud af vinduet, for Batman The Dark Knight (Blu-ray) stod skarpere end nogensinde før. Dog aftog lidt af glæden, da jeg satte mig over i sofaen ca. 3 m væk, for endnu engang var den eneste forskel de sorte nuancer.

Så er det så værd at give 2000 ekstra for PZ80 fremfor PX80?
Hvis jeg skal svare med et ord, må svaret være: Nej.
Jeg vil dog stadig mene, at pengene ikke er smidt ud af vinduet, men man skal virkelig have sans for kvalitet og være ekstremt entusiastisk for at kunne se forskellen, hvis de ikke står ved siden af hinanden.

Ulemper ved begge fjernsyn:
Tilslutninger bagpå peger bagud (Dog er PX80's stik mere tilbagetrukne, end PZ80's)
Digital Tuner (Kunne jeg godt have undværet, ellers skulle den nok opgraderes til MPEG4)
Afskæring af bjælker mangler brugerstyret indstilling
Sluk Timer som knap, på den knap så kønne fjernbetjæning
Mulighed for at tilslutte USB stik

Jeg kan helt sikkert anbefale begge fjernsyn, dog vil jeg fremhæve PX80 som det bedste TV til prisen, af alle fjernsyn på markedet.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#54208
God tilbagemelding. Tak for det.
Brugeravatar
Af kthomsen
#54281
Synes afstemningen er lidt svær, for som du selv kommer ind på, så kommer det meget an på størrelsen og hvor tæt du sidder på.
Er du sikker på at være 3m væk de næste år, så ville jeg stadig vælge et PX80 hvis vi snakker om 42", og så investere i en brugt PS3 eller anden BlueRay afspiller, BR film og blomster til konen(husk interflora reklamen), med de sparede penge.
Men er du på en afstand så du kan se forskel på HD signalet, så er de ekstra penge til en PZ model helt klart godt udgivet!