Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Af jesper.tønder
#232696 Hermed en foreløbig opdatering på oplevelsen med Philips PUS8601:
Jeg skulle udskifte min 42" Panasonic G10 plasma med et større tv og vaklede længe mellem Sony XC85 og Philips PUS8601 som det kan ses i denne tråd http://flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?f=2&t=35579

Valget faldt på PUS8601 simpelthen pga. Ambilight og en del gode anmeldelser rundt omkring.
http://www.hdtvtest.co.uk/news/65pus8601-201605234294.htm
https://www.avforums.com/review/philips-55pus8601-ultra-hd-4k-led-tv-review.12316
http://www.pocket-lint.com/review/136594-philips-pus8601-4k-tv-with-4-sided-ambilight-review-colour-us-impressed
http://www.lydogbillede.dk/test/tv/philips-55pus8601/

Jeg hentede skærmen i Tyskland til 13.700. Jeg sparede 2.500 ved 40 mins kørsel så det er ganske fint.
Kvalitetsindtrykket da jeg pakkede den ud var rigtig god og overordnet må jeg sige at det er et virkelig lækkert tv som er beklædt med børstet stål.
Rammen er ekstrem tynd (specielt når man kommer fra et gammelt plasma), og selv i slukket tilstand kan man virkelig nyde TV'et som har en kæmpe W.A.F.

Lyden i skærmen er rigtig god taget højde/drøjde i betragtning, dette skyldes wooferne bagpå og de aftagelige højttalere på siden. Det er i øvrigt en super fed detalje med højttalerne, der sidder fast med magneter og blot kan trækkes af!

Remoten er også lækker og der er masser af tyngde i den som giver et godt indtryk. Den eneste anke som jeg har er touchfladen ved D-pad som er for følsom. Det ville være rart helt at kunne droppe touch-delen. Ellers er det en lækker detalje med fuldt QWERTY tastatur på bagsiden og mikrofon indbygget i remoten. TV'et kan naturligvis også styres fra smartphone, tablet og ikke mindst mit Android ur :)

Billedet er i min optik særdeles fremragende. Jeg vil vove den påstand at sort matcher mit 2008 plasma tv, men panelet er selvfølgelig meget mere lysstærkt i de lyse scener. Jeg har efterhånden prøvet det af i mange komplekse mørke og sorte scener og jeg er imponeret over hvor godt den klarer sig, taget prisen i betragtning.

4K er naturligvis også en fryd for øjet når man "kun" har været vant til FHD.
Alm. tv klarer den rigtig godt synes jeg. Selvom materialet fra kabel tv ikke er imponerende, formår skærmen at presse det bedste ud af det. Specielt tegnefilm (f.eks. American Dad) bliver afsindig lækkert at kigge på.

Jeg har installeret Kodi og streamer film fra min NAS som også virkelig kommer til sin ret på skærmen. Derudover benytter jeg chromecast til apps som pt ikke er tilgængelige på Android TV.

4 sidet Ambilight+Hue er vel nok det ypperste indenfor blær man kan finde ved nogen skærm pt. Hele hytten er koblet op med Hue pærer men i TV-stuen er bruger jeg kun de 2 som er placeret tættest på skærmen. Det giver den vildeste oplevelse, og vildere end man faktisk ville forestille sig. Når mørket falder på og hele rummet gengiver farverne på skærmen er det simpelthen for sindssygt!

Android som styresystem kører ganske udmærket.
Det er forholdsvist hurtigt i menuerne og giver selvfølgelig et hav af muligheder på sigt.
Dog har jeg oplevet 1 gang hvor skærmen frøs men jeg slukkede bare på skærmen og tændte igen og så var det løst. Jeg ved heldigvis det kun bliver bedre og bedre så jeg tager det med oprejst pande :)

De eneste ting som jeg ikke er tilfreds med er følgende:
Touch pad på remote
Android kan stalle i ny og næ.

Ellers kan jeg varmt anbefale skærmen hvis man er til lækkert design, godt billede og self. et hav af features. Der er en masse andre ting jeg kunne skrive om men det er næsten bedst at i bare spørger hvis i har spørgsmål. Så kommenter endeligt heri tåden.
Af mbm
#232698 havde selv 7600éren en måneds tid..

Tror dit 1. håndindtryk af remoten (Går ud fra det er den der kæmpe mursten med tastatur?) vil ændre sig med tiden...

For det første er den alt for stor og tung og for det andet responderet TVét bare ikke ved tryk på remoten.

Jeg benyttede min Logitech Harmony i den tid jeg havde TVét.
Og man bliver bare pissed over at tryk og tv ikke responderer.. det kan så være en kombi af remote og android..
Af jesper.tønder
#232713 Vil sige at efter en uges tid har jeg ikke oplevet noget synderligt irreterende ved det. Tværtimod vil jeg hellere have lidt masse i min remote end en fjerlet plastic skal, men det er vel et spørgsmål om præference :)
Logitech remoten er også højt på min ønskeliste, specielt da jeg har automatiseret mange processer i forvejen men den kan lige give det et ekstra nutch ;)
Af mbm
#232714
jesper.tønder skrev:Vil sige at efter en uges tid har jeg ikke oplevet noget synderligt irreterende ved det. Tværtimod vil jeg hellere have lidt masse i min remote end en fjerlet plastic skal, men det er vel et spørgsmål om præference :)
Logitech remoten er også højt på min ønskeliste, specielt da jeg har automatiseret mange processer i forvejen men den kan lige give det et ekstra nutch ;)


Så du oplever ikke remoten/TVét hænger på den måde at tryk på remoten ikke modtages i tvét?
Af jesper.tønder
#232719 Slet ikke. Og jeg har brugt det minimum 4 timer om dagen i en uge indtil videre. Det kan jo godt være det sker engang men det ikke sket i løbet af de første 28 timers brug :)
Jeg ved også at de bruger et andet chipset end sidste års modeller, hvilket self. kan være forklaringen. PUS 8601 har desuden en 6 kernet processor og virker ret snappy det meste af tiden.
Af PeterD
#232724 Hvor ER det dejligt med en anmeldelse af os brugere til os brugere.

Håber virkelig flere skriver en anmeldelse, når de skifter deres stuealter ud for det siger mere om flotte ord fra butikken og ja, også fra diverse testsider.

TAK. :)
Af jesper.tønder
#232729 Det lovede jeg jo som tak for de gode indput i kom med :)

Der var jo ikke så meget at opstøve på dansk omkring skærmen, så hvis nogen kan bruge mine indtryk til noget så er det jo fint. Nu er det jo også blot mine indput og derfor meget subjektivt. Der kan jo nå at ske meget endnu.
Men spørg endeligt hvis der er noget i vil vide....
Af jesper.tønder
#232818 Jeg har indstillet 2 forskellige billedtilstande til hhv dag og nat. Dagsopsætningen har jeg herfra http://audiovision.de/2016/05/20/philips-55-pus-8601-test/ mens jeg har brugt AVforums indstillinger til aftenindstillingen. Tænker de har ret godt styr på hvad de laver :)
Så vidt jeg har kunnet læse mig til har 8601 mange af de samme træk som 7601 dog ikke local dimming som jo vil gøre en kæmpe forskel ift kontrast.
Men summa summarum jeg er meget tilfreds med købet indtil videre. Det kniber dog at "trække" 4k youtube, men det er formentlig pga netværket som ellers er godt på mobilen i samme afstand. Kan være det bare er en svag trådløs receiver i TV'et. Så må jeg bare kable skidtet :)
Af henrik.hansen
#237203 Er I forsat tilfredse med TV'et? lurer nemlig lidt på det, men afventer lige IFA messen for at se hvad Philips kommer med af nye modeller. Ellers må det gerne falde en smule i pris, 14.600 kroner i skrivende stund, syntes jeg er for meget.

Der er blevet skrevet omkring HDR på tv'et er der kommet en software opdatering med support af HDR?
Af jesper.tønder
#237215 Hej Henrik,

Kort sagt Ja jeg er stadig meget tilfreds med tv'et.
Jeg har lige modtaget en update for nylig og har ikke oplevet problemer siden.
Det er dog ikke den berygtede HDR-update som er lovet "henover sommeren", men blot en mindre opdatering med fejlrettelser + optimeringer.

Jeg så at wupti havde den på bud for et par uger siden til omkring 13.800,- hvilket var det samme som jeg gav for den i Tyskland. Nu er den imidlertid steget i pris i Tyskland igen også :)

Det er mit indtryk at alle Philips kritikerne vil hagle ned på denne skærm uden at have belæg for det, hvilket jeg ikke synes er fair. Jeg kan dog give dig mine erfaringer med TV'et og min hudløst ærlige vurdering.

Som bekendt så kan du finde skærme som har bedre sortniveau, hurtigere OS, højere lysstyrke, bredere farvespektrum osv osv osv.

For mig er det den perfekte skærm fordi:
* den leverer, i mine øjne, et super godt billede
* prisen er/var overkommelig
* en remote med indbygget tastatur
* passer ind i mit Android/Home-automation økosystem
* jeg benytter mig fuldt ud af HUE+Ambilight.
* indbygget chromecast så konen kan caste indholdet fra sin iPad (nu hun ikke kan overtales til at bruge Android)
* relativt "fremtidssikret" med HDR, HDMI 2.0, styresystem som har mange gode opdateringer i vente
* Lækkert design med enorm WAF (læs: ultra tynd ramme og tynd skærm så den ikke dominerer stuen)

Ja det sker at Android fryser (måske 1-2 gang i måneden). Ja Philips er ikke kendt for god support. Ja nogle gange er der forsinkelse fra et tryk på remoten til skærmen reagerer. Så det er ikke en skærm for dem som vil have det mest smooth OS, eller bedste billede.
Men derimod en god all-round skærm som har en masse features som man kan bygge videre på :)
Af henrik.hansen
#237355 Hej Jesper

Tak for dit svar, som jeg sætter stor pris på. Jeg har I mange år været tilhænger af Philips og derfor bliver mit næste TV også Philips igen, og har haft kig på 8601, som jeg må indrømme forsat er lidt for spicy I prisen,

Ambilight skal der være, også muligheden for HUE, som jeg også skal til at kaste mig ud I.

Fremtidssikringen I form af HDR, HDMI 2.0 skal også med I betragtningen, er dog ikke blevet helt klog på HDR og denne skærm.

Android kommer jeg nok ikke til at bruge særlig meget.

Jeg holder lige øje med prisen og ikke mindst IFA den kommende tid.