Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Af Turbo
#231438 Hej,

Jeg har lige pakket den ud af kassen inkl. tilbehør - det første der faldt mig i øjne var den pygmæ fjernbetjening (135x38 mm) der følger med som rasler (batteri låget) indtil man har sat det lille lithium batteri i - teksten på knapperne kan jeg ikke læse uden en lup. Det skal lige siges det er mange år siden jeg var 20 år og jeg burde måske efterhånden få læsebriller.

Der næst faldt det mig i øjne at den ikke kun buet foran men også bagtil er den buet.
Den er en del mindre end en Samsung BD-H8900N. Den passer ikke rigtig ind nogen steder med det jeg har i forvejen (Samsung H8900N, Onkyo CP-1050 og Yamaha RX-A840), lidt ærgerligt men det finder jeg nok ud af at få den afsat et sted så det ikke ser total fjollet ud.

Bag på er der 5 stik, 2 HDMI (HDMI 2 er audio only), LAN, Optisk og 230 volt stik - mellem optisk og 230 volt stikket sidder en lille blæser.

Foran er der skuffen til en blu ray disk og et USB 3.0 stik.

230 volt stikket der skal ind i afspilleren er et vinkelstik hvilket bevirker at vender man det den een vej så går ledningen faktisk ind foran blæseren, vender man det den anden vej så er det meget tæt på at gå ud forbi siden på afspilleren, det er godt nok meget dumt at levere et vinkelstik til den - der skal et lige stik i imo.

Da jeg satte strømstikket i, tændte den med det samme, irriterende.
Opsætningen er lige som alle andre Samsung BD afspillere, nem og lige til.

Men lige tilbage til den pygmæ fjernbetjening, så er knapperne ikke for en voksen mand, de er til børnefinger - jeg er allerede kommet til flere gange at trykke på 2 knapper på en gang (pil op/ned, til siderne og OK).
Jeg kan ikke bruge min fjernbetjening til min BD-H8900N, har prøvet men den virker ikke til UBD-K8500, øv.

Ud af kassen er der var. 1002 firmware i - pt. er den sidste var. 1005 som jeg allerede har download og lagt på et USB 3.0 stik. Opdateringen tog ca. 1 min. total.

Opstarten af blu ray afspilleren synes jeg er hurtig, det tager 6-8 sek. - indlæsningen af en disk går også fint hurtigt.

Man kan høre lidt støj fra den, men høre det ikke når en film først er i gang.

Jeg får nok skrevet lidt mere når jeg har set hvordan den afspiller 4k HDR film.

EDIT: havde kommet til at kalde den UHD, den hedder UBD, så det er rettet nu.
Senest rettet af Turbo 30. apr, 02:31, rettet i alt 1 gang.
Af Turbo
#231455 Fandt ud af min RX-A840 ikke understøtter HDCP 2.2 (øv), så godt der er 2 HDMI udgange på UHD-K8500. HDMI 1 til TV og HDMI 2 til receiveren.
Fandt også ud af at mit TV (LG EF950V) når det går i HDR mode, så kan man ikke justerer på OLED-lys og Kontrast heller ikke i Expert mode, det bliver åbenbart styreret af HDR mode.

Jeg kan klart anbefale "argon" HDMI kabel fra HiFi klubben. Det er et hvidt kraftigt kabel med en sølvpapirs skærm (lyder sådan når man bøjer det lidt), de lægger nede bag reolen blandt en masse strømledninger, intet støj kommer ind på dem - æsken er hvid og rød. Der var også en hvid og blå æske men det kabel er ikke lige så kraftigt fik jeg at vide.

Da jeg var ude for at hente et HDMI kabel mere var jeg også en tur forbi Elgiganten efter nogle flere 4k HDR film (Exodus, Mad Max, Pan og San Andreas), glæder jeg til at se dem.

Jeg har indtil videre kun fået set The Martian, hold op det så hammeren godt ud, rigtig god dynamik på farverne og rigtig god kontrast.

Jeg har set en hel del HD blu ray opskaleret til 4k, men 4k HDR blu ray er helt sikkert noget at stræbe efter.
Af Turbo
#231457 Jeg har lige set Exodus (gods and Kings), den er efter min mening noget flottere end The Martian, faktisk sindssyg flot film - nu skal det ikke forstås som The Martian er grim, for det er den ikke den er rigtig flot, Exodus er bare en del flottere synes jeg.

Ang. historien om Moses, så burde man nok også se The Ten Commandments fra 1956 (den fås på blu ray).
I Exodus mangler hele starten og der er ind i mellem lidt for meget drama i forhold til den skrevne historie om Moses, der passer The Ten Commandments nok bedre til det skrevne.
Ved vandet i slutningen er Exodus nok mere sandfærdig end The Ten Commandments er.
Nogle forsker fandt ud af for få år siden at hvis strømen i vandet og vinden gik på en bestemt måde, så kunne det faktisk godt lade sig gøre som det er vist i Exodus - det var et sidespring.
Af mbm
#231458 Det med at mam ikke har nogle indstillingsmuligheder når tv går i HDR mode var også det jeg oplevede i El giganten. Jeg kunne heller ikke vælge normal billed mode. Altså NON HDR.
Hvilket jo er ret trist hvis man ikke bryder sig om HDR billedet, og måske specielt hvis skærmen ikke helt er gearet til det.

Kan du vælge alm SDR mode når du afspiller HDR materiale?
Af Turbo
#231469 Det er billede indstillingerne jeg mente (farver, lys, kontrast osv), der bliver OLED-lys og Kontrast inaktive når TV'et går i HDR mode.

Jeg har lige rodet lidt med det, jeg kan ikke finde noget sted hverken på TV eller K8500 hvor man kan slå HDR fra - prøvede også at skifte opløsning på K8500 men både i 720p og 1080p kørte den signalet ud i HDR.

Man kan tilslutte K8500 til en ikke HDCP 2.2 port, så vil den slå HDR fra automatisk - hvorfor du evt. taler om at slå HDR, er det pga. manglede lys på de LCD/LED skærme du prøvede i Elgiganten?

Nu var den gal igen med den pygmæ fjernbetjening, da jeg rodet rundt inde i indstillingerne, fik jeg igen trykket på 2 knapper på en gang - det vinkel strømstik der skal ind i afspilleren og den pygmæ fjernbetjening, det er godt nok et kæmpe flop.

EDIT: Glemte at skrive: Man kan ikke spole frem/tilbage på K8500 som man kan på en almindelig BD afspiller - man kan kun køre kapitel/ler frem/tilbage. Et flop mere efter min mening.
Af mbm
#231470
Turbo skrev:Jeg har lige rodet lidt med det, jeg kan ikke finde noget sted hverken på TV eller K8500 hvor man kan slå HDR fra - prøvede også at skifte opløsning på K8500 men både i 720p og 1080p kørte den signalet ud i HDR.

Man kan tilslutte K8500 til en ikke HDCP 2.2 port, så vil den slå HDR fra automatisk - hvorfor du evt. taler om at slå HDR, er det pga. manglede lys på de LCD/LED skærme du prøvede i Elgiganten?


Ja det var præcis det.
Der er jo mange low og midrange tv som indbygger HDR i deres tv uden de nødvendigvis kan vise det ordentligt.
Og Så er det jo noget møg.
Men det virker da mystisk man ikke kan slå Det fra.
Af Turbo
#231472 Jeg har ikke set HDR andet end på mit eget OLED TV - men er problemet så stort med manglede lys i HDR mode på LCD/LED TV som du giver udtryk for, så skal de nok få en masse sure kunder - det vil nok resulterer i en update hvor funktionen kommer ind (HDR fra/til) hvis de kan lave det.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#231474 Tak for tilbagemeldingerne. Det er dejligt at høre fra nogle af de første, der kaster sig ud i 4K/HDR afspillere, så vi alle kan blive lidt klogere på oplevelserne på de forskellige skærme / forskellige film.

Vi har jo også afspilleren inde til test pt. og jeg kan skrive under på det med fjernbetjeningen. Særligt pil op/ned/venstre/højre/OK er generende, synes jeg. Jeg kom ofte til at trykke på den forkerte og til tider endda ramme menuknapperne ovenfor og så ryger man altså helt ud af filmen. Menuknapper skal efter min mening ikke placeres så tæt på navigationspilene.

The Martian synes jeg også er flot. X-Men: Days of Future Past OK, men mangler lidt billedmæssigt, synes jeg. Jeg har hørt at The Revenant skulle være helt fremragende. Det tegner godt. Nu skal filmbranchen bare begynde at tænke 4K/HDR ind fra start, når de producerer filmene.
Af Turbo
#231484 The Revenant får Elgiganten først d. 30/5, så en hel måned endnu at vente, hehe.
CDON er ude, de får den først d. 2/6 og de tager 100,- mere end Elgiganten.

Rasmus, din mening om man ikke kan spole men kun kapitel frem/tilbage og det vinkel strømstik der skal ind i afspilleren?

Kunne være rart når filmbranchen begynder på det - i PAN synes jeg det er ret tydeligt at ikke hele filmen er 4k HDR, men noget af det er opskaleret til 4k HDR. Måske derfor den ikke har "UltraHD Premium" logo'et, hehe.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#231499 Hvis man vil af med HDR, så kan man på visse skærme slå det fra i HDMI-indstillingerne. Men det virker så kun på HDMI og ikke på eks. Netflix.
Af mbm
#231502
Torben Rasmussen skrev:Hvis man vil af med HDR, så kan man på visse skærme slå det fra i HDMI-indstillingerne. Men det virker så kun på HDMI og ikke på eks. Netflix.

Men det gør jo hen og bliver noget møg, når low end skærme implementerer HDR profiler.
Af Turbo
#231506 Jeg har lige installeret Netflix app'en i den, ingen Marco Polo i HDR men i Ultra HD 4k - det synes jeg er for dårligt, det er jo en 4k HDR blu ray afspiller med Smart-hub i.

Jeg kan se at SDK versionen i K8500 er den samme som på mit TV, ver. 4.1.5 og det skal være 4.2 eller højer for at HDR virker på Netflix.

På mit TV ventes der stadig på LG kommer med en SDK opdatering så HDR virker på Netflix.

Jeg mindes at Rasmus skrev i en anden tråd noget om en update til Samsung TV i Juni/juli måned - hvad der sker med det til K8500 må jeg have fat i Samsung om.
Af Turbo
#231551 Jeg har lige fået svar fra Samsung ang. den pygmæ fjernbetjening - de har ikke en normal størrelse men kun den pygmæ der virker til K8500.
De skrev yderlig: En alternativ løsning ville være at få fat i en "universel" fjernbetjening.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#231555
Turbo skrev:Rasmus, din mening om man ikke kan spole men kun kapitel frem/tilbage og det vinkel strømstik der skal ind i afspilleren?


Det er faktisk muligt at spole. Du skal bare holde frem og tilbage knapperne nede længe nok. Det er lidt omstændigt, men jo længere du holder dem nede jo hurtigere spoler den (2x, 3x osv).

Strømstik, tja. Hele designet af boksen lader vel lidt tilbage at ønske. Helt seriøst, hvorfor skal den være buet? :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#231556 Jeg kan også bekræfte, at Netflix kun går op til 4K - ikke HDR - på vores K8500 afspiller. I forbindelse med testen skal jeg lige have en udtalelse fra Samsung om dette. Jeg mindes at de har sagt, at der kommer HDR på Netflix (og andre streamingtjenester) senere.
Af Turbo
#231559 Det med at spole skal jeg have prøvet - har ikke haft holdt knapperne nede kun givet et tryk og så springer den et kapitel, takker.

Jeg synes også det er helt tosset at den er buet, hehe.

Jeg har talt med Samsung i dag og jeg får svar inden ugen er omme ang. om der kommer en SDK opdatering så Netflix kan ses i HDR på den.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#231561 Det ville i hvert fald gøre den mere komplet, synes jeg. Teknisk burde der jo umiddelbart ikke være de store forhindringer, når den allerede kan afspille HDR på skiverne.
Af Turbo
#231606 Jeg havde set Mad Max og da filmen var færdig skulle jeg lige lave noget andet. (når en film er helt færdig så går den tilbage til start menuen).
Billede
Da jeg efter 30-40 min. var færdig tog jeg fjernbetjeningen for at ville trykke disken ud, inden jeg fik trykket på noget lignede billede noget som der kom en masse støj ind på kablet.
Billede
Jeg kunne overhoved ikke komme i kontakt med den hverken med fjernbetjeningen eller de knapper der er på den - der var kun en ting at gøre, ud med 230 volt stikket og i igen. Da jeg så ville tænde den igen, ville den ikke tænde (Mad Max sad stadig i den) - den røde diode (er grøn når den er tændt) den stod bare og blinkede, det prøvede jeg 2 gange. 3th gang jeg hev 230 volt fra og satte til igen, trykkede jeg så på eject, så tændte den og skubbede skuffen ud.

Så ville jeg skrive dette her indlæg mens stod den bare i Smart-hub'en - da jeg havde skrevet ca. halvdelen (lige inden samsung pauseskærm kom på) så lavede den fandeme det igen. Ud med strømen og i igen for 4th gang.

Jeg tror det er et varme problem - lige over de 2 HDMI stik på oversiden bliver den lidt varm - hvis det er en chip der sidder der nede under og den ikke har nogen køleplade, så bliver den chip ret varm når den kan varme kassen så meget op.

EDIT: Jeg har sat et billede ind hvor fejlen er der samt justerer afstanden til teksten nogle gange.
Senest rettet af Turbo 2. maj, 19:36, rettet i alt 3 gange.
Af Lars42
#231607 Det Samsung siger om fjærnkontrold er vrøvl.Jeg bruger den der medfulgte BD f5500.Den fungerer glimrende.
Af Turbo
#231609 Tak for Info Lars :thumbs up:

Efter det sidste indlæg jeg skrev her i tråden satte jeg den til at afspille Mad Max igen - 1t 17m 45s inde i filmen frøs den total (billedet var normalt, den stod bare stille og jeg kunne intet gøre) så det var ud med strømstikket og i igen. Da jeg havde fået startet filmen igen og spolet frem til hvor den var nået til, lod jeg den køre videre i normal afspilning. Da den kom til rulleteksterne (ca. halvt igennem) kom fejlen som jeg beskrev i det indlæg jeg har skrevet lige før dette her (billedet er også lagt ind i det indlæg).

Jeg er ved at være ret sikker på det er et varme problem.
Den står pt. helt frit, den står pt. oven på min pladespiller på nogle gummiklodser - så der er endda mere luft under den end normalt. Oven over er der intet (ca. 1½m til loftet). Bagtil er der 25-30 cm til væggen.