Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Af Bronto
#163775 Har netop investeret i nævnte TV, der til en pris af kr. 4160,- (incl. moms) for et 50" plasma må siges at være et rigtigt godt køb til prisen.

Det afløser et ældre (ca. 6 år) Fujitsu 40" LCD, og fylder naturligt nok godt i landskabet, da 50" jo er noget større. Indkøbet er til film kigning, i første omgang blot DVD og video, men på sigt også HD signaler, streaming osv. Har derfor ikke brug for mange af de funktioner der findes på langt dyere TV. Dette er da og "blot" et TV med de basale funktioner, men størrelsen og prisen taget i betragtning er det forventeligt.

TV'et ligner de fleste andre. LGs klassiske blank sorte, med en kant der nogenlunde svarer til deres øvrige modeller. Fjernbetjeningen er også standard letvægt plastik, sort der bruges på rigtigt mange af deres øvrige modeller.

Stort set alle stik er bagudvendt, bortset fra USB (til afspilning af digitale kilder, herunder DivX, men ingen mulighed for optagelse på USB), Composite videe og analoge lyd indgange og et enkelt HDMI, der alle sidder på siden.

Bagpå er de traditionelle: 2 x scart, HDMI, VGA, Component (de 3 RGB samt to lydindgange), endnu en lydindgang (minijack) samt antenne indgang. Der er en optisk digital lydudgang, men ingen mulighed for analog lyd ud!

Med TVet til vægophængning, glæder jeg mig over at kunne genbruge et ca. 7 år gammelt vægbeslag, der på ingen måde forsøger at fastgøre TVet tæt på væggen. Således er de fleste af de nyere vægbeslag ubrugelige til dette TV, og det kan undres at man placerer stort set alle stik bagpå. Dette er dog en "fejl" man ser på de fleste TV idag, og det kan undre, idet både husets andet TV (Medion) samt det dette TV afløser, har alle stik i bunden eller på siden!

Specifikationer: 1920 x 1080 opløsning, formoder det muligt med 1:1 pixelmapping til PC, men har endnu ikke afprøvet det (manualen foreskriver 1920 x 1080 som anbefalet opløsning til PC)

600 Hz opdatering med sub field drive (igen standard på de fleste plasma)

Afpilning af kilder (billede, film og lyd) fra USB

Rigtig god lyd i forhold til forventningerne for en plasma. Manualen foreskriver en række lydindstillinger, herunder hjælp til handicappede, virtuel surround mm.

Klart billede med rigtig god kontrast (var årsagen til valg af plasma frem for LCD), den beskyttende glasfront giver dog en del genskin, hvilket igen var forventligt, men med primært film visning i mørke omgivelser, er dette ikke et problem

Der er analog og digital tuner (DVB-T og DVB-C, MPPEG4) men ingen DVB-T2, så hvis nogen vil bruge det til Boxer når de overgår til T2, hvis det ikke allerede er sket, skal I have en ekstern tuner. Der er kortlæser i siden (standard CI vil jeg tro). Da jeg selv kun har brug for DVB-C er dette ikke et problem for mig, men vær opmæksom på manglen af T2 tuner) C2 tuner findes jo pt ikke i nogen TV jeg har set, så det kan ikke siges at være en mangel specifikt på dette TV

Ingen mulighed for PIP, PAP eller anden brug af dobbelt tunere. Iøvrigt fremstår specifikationerne som standard for et "almindeligt" TV, så glem alt om 3D, netværk, DLNA osv.

Til mit brug med film kigning, og ingen som helst ønske om 3D nu eller i nærmeste fremtid, på sigt også antennesignal (DVB-C) i soveværelset, opfylder dette TV kravene til fulde. Giver et godt umiddelbart indtryk, og der høres ingen støj fra strømforsyning eller interne kredsløb, som mange af LGs billigere LCD og mange plasma skærme ellers er kendt for. (har monteret ferritkerne omkring strømkabel, der anbefales, 3 ferritkerner medfølger som standard)

Jeg vender tilbage med flere indtryk efterhånden som jeg får brugt TV'et. Forvent ingen tekniske detaljer og kalibrering, dette overlader jeg til Rasmus, skulle han få TV'et til test
Af Michael P
#169369 Jeg vil lige informere dig om, at du kan bruge indstillingerne fra Rasmus´s test af LG PZ950W eller hvad det hedder :)

Det gjorde jeg på mit PZ250N, og på mit nuværende PZ750W
Af Bronto
#181191 Lige en anke mod TV'et, kan ikke modtage 1080p signaler via HDMI stikket på siden. (har ikke prøvet stikket bagpå, umuligt at komme til på et vægmonteret TV).