Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.
Af lak
#99876 Så lykkes det endeligt at få mit Sharp tv. Det endte med at jeg købte det hos lydportalen. Den første skærm Havde desværre en fejl i Edge LED'en som gav en lille 3 cm lysere streg i bunden. Stregen var ikke synlig i mørke scener men ved lysere billeder kunne den anes. Heldigvis var der fin service og de arrangerede en ny skærm til mig. Skærmen er en "E" version og jeg tror som sådan ikke der er lavet en speciel model til norden, men at de alle kan virke på det letteret modificeret DVB-T signal vi bruger i norden.

Ved opastart af tv'et bliver man bedt om at vælge sprog, butiks/hjemme mode og kanal scanning. Hvis man både skal have analoge og
digitale skal man dog lave den ene af dem bagefter.
Jeg benytter DVB-t, Canaldigital via HDMI, canaldigital via analog samt en Tvix-6500 via HDMI.
Analogdelen bliver lavet fra en satbox gennem modulator. På den måde kan jeg smide kanalen ud på alle tv.

Første billede jeg så på skærmen var fra et natur program fra DR1 og på det tidspunkt var jeg ved at græde. Alt var kornet og græsset flimrede så vildt at man ikke kunne holde ud at se på det. Farverne var der også rigeligt af.
Til gengæld blev man vildt overrasket over den gode lyd.

Jeg skiftede over i film mode og indtastede Rasmus's forslag og kunne ånde lette op da billedet nu er et helt andet.

DVB-t signalet står ganske flot. Af og til syntes jeg at en f.eks skrå linie kan virke en andelse takket men det er ikke konsekvent og følger gerne programmet "dvs. at et program kan have takker mens det næste ingen har". Det skal siges at jeg så samme tendens på panasonic G20 nede i Hifiklubben.
Hurtige bevælgelser går ganske fint og jeg oplever ikke slør som noget der generer.
Farverne er fine, men når man nu har læst Rasmus's anmeldelse kan man godt nogle gange svagt fornemme det grønne/gule i billedet. Det skal dog siges at alle dem jeg har på besøg ikke kan se det, og mange af dem heller ikke selv om man nævner det.
Skift mellem kanaler er dog ikke så hurtigt og tager mellem 1-2sek.
Der er dog en fejl på dekodningen af DVB undertekster som DR pr. 14 april 2010 har indført på DR K, DR HD og DR ramasjang.
Underteksten skifter størrelse og det er forvirrende at se på. Jeg har taget kontakt til Sharp og de har verificeret problemet. Fabrikken er i gang med en ny firmware der retter problemet.

Analog signalet er lidt anderledes og er mere "blødt" end DVB-t signalet. Farverne er også en andelse mere mættet, men med lidt justering af farverne er det absolut et pænt billede, men stadig blødt.

Jeg bemærker ikke nogen deinterlaceing problemer, men mit øje er heller ikke så trænet som Rasmus's sikkert er.

HD signaler er en fryd for øjet. En tur gennem Pandora's skov i Filmen Avatar 1080P virker berusene og giver en positiv oplevelse.
Farverne er flotte og bevægelserne er flydende og præcise. Også film der er mindre "farverige" står fantastisk. Jeg har lavet en hel liste af film som skal genopleves på den nye tossekasse.
Jeg syntes man er i stand til at skelne de grå nuancer ned til sort.
24Hz gengivelse klares også fint så ikke flere hakker i film.

Menu'erne er overskuelige men ikke så logiske som på mit gamle philips. Der er en andelse ventetid ½-1sek mellem skift i menuerne.

Pause funktionen bruger jeg jævnligt og er ganske smart når man lige skal lukke hunden ud eller børste tænder på knægten. Savner dog en kombination med usb recording. På den måde ville man kunne optage film programmer, og samtidig kunne pause programmer uden at få alle mulige små bidder af optagelser på sin Harddisk.

Fjernbetjeningen ser flot ud, men når man løfter den mangler den altså noget vægt og knapperne kunne godt være lavet med "leapfrogs" som giver samme klik fornemmelse som B&O. Overvejer at åbne den og smide en gang blygummi i når garantien er udløbet. Jeg vil kalde den standard kvalitet.

Fjernsynet har en masse muligheder for at indstille farver, lys osv. Jeg har siddet og leget lidt med det, men venter på at den kalibrator jeg har bestilt kommer (Nappet i tolden i øjeblikket).

Glasfronten bidrager til at lækkert billede ligesom hvis man printer et foto ud på gloss papir frem for på et normalt kopipapir. Til gengæld er man kun glad for glasset i et halv mørkt/helt mørkt rum da alting bliver spejlet ret så meget. Man kan dog skrue op for lyset for at afhjælpe lidt men jeg syntes det er generende om dagen. Så man skal være opmærksom på lysinfald i sin stue, eller have nogle gode gardiner.

DLNA og USB mangler jeg at afprøve, men jeg er ved at lave et par dvix hd film med forskellig bitrate, opløsning mv. til test på usb porten.
Har jo min tvix-6500 som medieafspiller så hvad usb og DLNA kan er ikke øverst på nysgerigheds listen.

Jeg oplever ingen clouding med denne skærm og det gjorde jeg heller ikke med det første jeg fik byttet.

Hvis jeg skal prøve at sige positivt og negativt bliver det således.

Positivt:
HD
Farver
design
Lyd

Negativt:
Glasfront
Fjernbetjening
Ingen usb recording

Jeg vender tilbage med en opfølgning på DLNA, USB porten samt mine erfaringer og målninger med den nye kalibrator når den ankommer.

Venlig hilsen

Lak
Af Novatic
#99878 Tillykke med skærmen :D

Hvor meget måtte du slippe for den?
Af lak
#99880 15000kr hos lydportalen. Har dog set det hos justbuyit til 13800kr incl. fragt. Men hvis man ikke kan vente må man jo betale :D
Har det ligesom med PC'er. Når først det er købt skal man ikke kigge efter prisen på det mere for man kan kun blive skuffet. Enten kommer der en version til samme pris der kan mere, eller også er skidtet faldet i pris.

/Lak
Brugeravatar
Af phn2
#102581 Hej.

Har du mulighed for at se om der er problemer med lag på tv'et?

mvh. Per
Af lak
#102590 Hej Per

Jeg kan da prøve at smide pc'en til og tjekke et eller andet spil. Oplevede ikke lag fra min wii der kørte 480p med need for speed. Men vil gerne prøve ned en lidt størrer opløsning.

Har i øvrigt en update til mine test.

Jeg har modtaget en Beta firmware update fra SHARP som retter problemet med DVB undertekster på DR HD, DR K mv.
Denne virker fint og jeg har ikke oplevet problemer med andre ting som kunne være blevet påvirket. Ihvertfald ikke noget jeg har haft testet.

Jeg har også haft mulighed for at teste DLNA, men er løbet ind i samme problem som Rasmus havde, nemlig at den er meget kræsen hvilken server den vil forbinde til. Twonky var den eneste jeg fik til at virke ud af de 6 forskellige jeg har tjekket. Jeg har tjekket fra forskellige styrersystemer, win7, win xp, linux (ubunto)
Billeder virkede fint på Twonky, men jeg kunne ikke få den til at afspille MP3 filer.
Jeg har desuden haft tjekket forskellige film formater via USB.
USB porten virker fint med en 2,5" harddisk så man har lidt mere plads.
Jeg har afspillet både DivX HD, MKV, MOV mv.
Det man skal huske på med filmformater er at f.eks MKV kun beskriver hvilken container som den samlede film bliver pakket sammen i. Den beskriver ikke hvilke codec der skal til at decode den. Så de MKV filer jeg har haft lavet har den kunne afspille. Den kan dog ikke afspille DTS lyd på tv'et og jeg har ikke kunne afprøve om den kan sende DTS sporet videre til en ekstern forstærker endnu. Desuden oplevede jeg en smule hakker i filmen når den var encoded med AVC video codec og kørte i 1080P. Det skal dog siges at AVC ikke er med på listen over supporteret codecs. Undertekster var det ikke muligt at få frem og jeg har afprøvet 2 forskellige typer.

Jeg har skrevet Sharp med hensyn til DLNA server support, MP3 afspilning via DLNA og undertekst support på medie filer, men venter på svar.

/LAK
Af lak
#105211 Så fik jeg testet skærmen med diverse hurtige pc spil og oplever kun en lille smule lag hvis den ikke er sat i film mode, men i spil mode. Det var ikke generende men heller ikke en positiv oplevelse da jeg fik prygl i samtlige af de spil jeg prøvede.

Er der nogen der ved om:

Hvis jeg nu skulle teste skærmen med den frame counter der findes hvor jeg sætter 2 skærme op ved siden af hinanden "min og en f.eks crt skærm" og derefter tager et billede med mit spejlrefleks med hurtig lukketid.
Skal den crt skærm jeg bruger så kører samme opløsning som Sharp'en 1920x1080 eller kan jeg bruge dual view så crt'en kører f.eks 1600x1200 og Sharp'en sine 1920x1080 ?

Jeg har haft mulighed for at se på et par stykker af denne skærm. 2 af de 4 "incl min egen første" jeg har set har haft set på har haft en lille smule unøjagtighed på spredning af backlight'en. Det viser sig ved at man ved meget lyse scener kan se en lille smule mørkere eller lysere tunger fra siden, pegende ind mod center af skærmen. Sharp har jo nul tolerence mod panel fejl så det burde ikke være noget problem at få et fjernsyn byttet grundet det. Alle var 46".

Jeg har endnu ikke fået svar fra Sharp vedr. DLNA mp3 afspilning og om dens kræsne væsen, men jeg sender en reminder i denne uge.


/lak
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#105215 Vi har tilfældigvis selv lavet en applikation til måling af inputlag:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1152363831

Du kan ikke køre dette som dualview, da du skal have samme billede på de to skærme. Counteren skal jo være den samme.
Af lak
#105228 Det var også det jeg frygtede, men vil jeg kunne regne med at se den "sande" lag hvis jeg kører f.eks 1024x 768 i clone mode, altså på begge skærme, når dette ikke er den native opløsning på Sharp panelet? Problemet er at jeg ikke kan finde en crt skærm, som jeg har tilrådighed, som kan vise 1920x1080, men kun 1600x1200.


/lak
Af Ven
#107027 Ses der effekter som dem der omtales og vises i anmeldelsen på hdtvtest.co.uk under overskriften "High Definition"? Heri står også noget om input lag, men er der noget nyt mht. test af dette?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#107031 Nej, vores applet vil ikke give dig det helt sande inputlag idet der er software med inde i billedet og opdateringen af skærmen ikke kan fanges med 100% sikkerhed. På en LCD-skærm vil det kunne være svært at skelne hvilke decimaler der ses hvis responstiden ikke helt kan følge med. Derudover, så opdaterer de fleste skærme kun ved 60 Hz, så principelt kan du ikke vise et stopur med hundrededele af et sekund på, da du jo kun får vist 1/60 s for hver opdatering af skærmen.
Af Ven
#107765 Hvad med de mulige farveproblemer der refereres til, ses der noget af det?
Af PorreKaj
#108275 Jeg ville dog ønske der var nogen der havde haft fingrende i en 810'er.

Hvordan er LE820 mht støj? oplever en sjælden gang imellem at et tv summer ganske svagt, ^^ jeg er lidt overfølsom for unaturlig baggrundsstøj.

- Porre
Af lak
#108372 Jeg ved ikke ikke hvad jeg skal mene om testen på hdtvtest. Nu er mit indtryk af tv'et jo en smule farvet da jeg har det, men jeg syntes ikke jeg oplever alle de problemer han har.
Det største problem tv'et har i øjeblikket er reflektioner. Ikke værrer end andre med glas front, men det er stadig noget møg. I dagtimerne bruger jeg auto mode, og selv om det giver mere utroværdige farver mv gør det at tv'er, der hvor det står hos mig, er til at se på i dagtimerne. Når det er lidt mørkere skifter jeg til Film mode som næsten står som i testen her på sitet. Det kan undrer en af to test sider kan have så forskellige opfattelser af samme tv. Jeg går ud fra at det er nøjagtig samme tv trods det hedder 821e hos hdtest og 820 her.

Der skal også nævnes at at der er kommet nogle nye firmware som forbedre tv'et:
Software Version 1.10 [E1004281] - (20.05.2010)
 Phenomenon „switch off by HD-channels”
Software Version 1.08 [E1004101] - (13.04.2010)
 improved for DVB-C 720p signal
Software Version 1.05 [E1003261] - (30.03.2010)
 certification of DLNA
 ”de-juddering” improvement
Software Version 1.04 [E1003171] - (18.03.2010)
 ”de-juddering” improvement

Der kommer nok snart en ny firmware da DVB sub problemet ikke er implementeret i den sidste firmware. Hvad der kommer af yderligere forbedringer i den vides ikke, men jeg har skrevet, som respons til den beta firmware jeg fik, hvad jeg syntes der var problematisk.

Jeg har brugt skærmen til at spille på her i min ferie og jeg syntes ikke man kan klage over noget lag. Så mht. lag vil jeg ikke forske mere i øjeblikket.

Jeg har som nævnt tideligere bestilt en kalibrator "eye one pro med calman software" så det bliver spændende når jeg engang er enig med toldvæsnet hvad jeg skal betale for den :o(

Jeg kan ikke fornemme/hører noget støj fra fjernsynet, men det skal siges at støj fra switchmode powersupply osv. kan være meget forskellig. Jeg har designet en del elektronik og nogle gange får man fat i komponenter der støjer lidt. Ikke typen, men fordi den batch er dårligere udført.

/lak
Af Ven
#109150
lak skrev:Jeg har brugt skærmen til at spille på her i min ferie og jeg syntes ikke man kan klage over noget lag. Så mht. lag vil jeg ikke forske mere i øjeblikket.
/lak


Lyder fint mht. graden af input lag, og jeg gætter på det så stadig er i spil/game mode. Hvordan håndteres bevægelser så i denne mode (100 Hz er vel slået fra her)? Og hvad med billedet generelt i denne mode, er det muligt at indstille på det eller må man acceptere den ringe fabriksinstilling?

Ellers fin brugeranmeldelse du har kommet med.
Af PorreKaj
#109190 Jeg bestilte dette TV hos Hifiklubben i lørdags. i en 40 tommers størrelse.

Glæder mig meget til det kommer, forhåbentlig onsdag. Så skal det testet for støj og hvor slemme de reflektioner virkeligt er.

Findes der egentlig et produkt man kan påtvære en glasfront som reducere said reflektion?

- Porre
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#109192 Et lag udenpå en skærm skal være fuldstændigt plant ellers vil du få langt værre problemer end genskin. Normalt så sker dette jo under kontrollerede forhold i selve produktionen, så jeg tvivler på at resultatet vil blive godt. Derudover, så kan du ikke længere bruge indstillinger fra eks. vores test til at justere dit TV efter hvis du påfører noget på fronten.
Af lak
#109496 Noget af det bedste antirefleks behandling jeg har set er på en B&O fladskærm, men det koster jo også en del :D
Af PorreKaj
#110253 Jeg har Langt om længe fået mit tv.

Mht til reflektioner er det langtfra et problem. kun ved højlys dag kan det give problemet. Og det kun fordi jeg har spejle placeret på væggen bag mig.

Et af de bedste lcd'er jeg har set til Dato. Anbefalelsesværdigt.
Af Ven
#110867
PorreKaj skrev:Mht til reflektioner er det langtfra et problem... Et af de bedste lcd'er jeg har set til Dato. Anbefalelsesværdigt.


Jeg gætter på der så heller ikke er nogen nævneværdig støj.

Kan du svare på hvordan bevægelser håndteres i game/spil mode, da 100 Hz vel er slået fra her? Og hvad med billedet generelt i denne mode, er det muligt at indstille på det eller må man acceptere den "ringe" fabriksinstilling?
Af lak
#110955 Det kan fint lade sig gøre at indstille billedet i spil mode så man får et hæderligt billede. Så vidt jeg er orienteret disabler man ikke 100hz i spil mode, men istedet en del video processing kredsløbet der introducerer lag. Om det er kredsløbet der beregner det extra billede i 100 hz således at den bare viser det samme billede 2 gange ved jeg ikke, men til at spille på er det fint.
/lak