Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#90166
Nu er jeg ikke så erfaren inde for det her område som så mange af jer andre måske er; men jeg vil nu alligevel dele mine oplevelser med jer andre så i måske kan få gavn af dem.

Dette er ikke bare et surt opstød, men for at få en dybdegående debat igang og dele de erfaringer vi som brugere og købere af dette fjernsyn får, og udveksle dem med hinanden!!


Først lidt af det søde
Jeg har købt et dejligt Panasonic TX-P46G15E hos Hifi-klubben til deres gode tilbud på 9975,-

Det tog mig godt nok 2 hele timer at beslutte mig for dette fjernsyn fordi jeg ikke var tilfreds med billedet på Hifi-klubbens antenne modtagelse. (DVB-T)- Trods min søgen efter det "bedste" TV på nettet i en måneds var den her model mit valg.
Men til det kan jeg kun konkludere at dette fjernsyn, er alle pengene værd!! Jeg har kabel-TV(DVB-C :-) og billedet er helt fantastisk, ikke grynet eller med "udviskede nuancer" - Full HD video ser ud som en drøm og jeg er MEGET tilfreds med billede kvaliteten og opsætningen på fjernsynet.
Der er mange detaljer som gør det er et meget behageligt og godt fjernsyn.


Lidt af det sure
Dog oplever jeg stadig det evige Panorerings problem hvor bevægelserne ikke er fuldstændigt flydende - Men det er nok en indstilling går jeg ud fra, og håber på.

Når jeg kobler TV'et sammen med min bærbar med HDMI; som ikke virkede til at starte med, men det viste sig så at være min dejlige søde smukke KAT som havde tygget lidt (for meget) på ledningen. She is no more!('blink') oplever jeg en flimren på skærmen, og ligeledes når jeg bladrer rundt i fjernsyns menuerne. Det er ikke meget, men det generer mit måske følsomme øje; måske også en indstilling, måske noget med hertzne evt..

Andre funktioner i G15
DLNA:
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte med det her emne, for der er så mange gode og dårlige ting ved det.
Selve ideen med at hente data fra ens PC eller NAS-enhed er jo genialt, og så helt uden at skulle skifte fjernbetjening!! en tanke som jeg rigtig godt kan lide - og det var faktisk min grund for at vælge en G15, istedet for en G10.
Og det er lykkedes ret godt med det her DLNA, på en måde, det fungerer egentligt meget godt med at sidde og bladre rundt i sin "harddisk" igennem fjernsynet, og G15 tager dog også imod de fleste filformater (videoformater)og billedvisning kører også OK hvis man dog bare meget tid til at vente på at fjernsynet viser billederne. (skal lige siges at "hurtigste" slideshow er 5 sekunder!) Desværre er det lykkedes Panasonic at ødelægge denne funktion en lille smule ved at frakoble mange af de "standard funktioner" som DLNA skulle indeholde. Altså billeder, mp3 og video som forventes at kunne afspilles - wacko blink

Efter ca. 2 dage med forskellige DLNA certificerede programmer har jeg fundet ud af følgende...

1: Windows Media Player, som var det første program jeg afprøvede, fungerede ret godt, det virkede ihvertfald i løbet af meget få minutter. Desværre så sørger Panasonic for at nedskalere billedkvaliten på DivX, så kraftigt at den ligger under Youtube's dårligeste, og det er faktisk kun med 1080 mpeg filer(da det ikke kan se mkv filer) at billedet ligner en reel DivX film!! Og det er fandme ringe...

2. TVersity fungerede også glimrende og kunne bruges med det samme, desværre lavede den samme nummer som WMP, og nedskalerede opløsningen så gevaldigt at jeg hellere ville se TV2 Charlie.

3. Efter lidt søge søge på nettet, og et tilfældigt kig i manualen, opdagede jeg at Panasonic anbefaler Twonky Media Server, og at der var en License Key med til programmet sammen med fjernsynet: Hmm...

Ihvertfald blev det installeret og det virkede også med det samme. Men igen var der problemer, når Twonky media server kører, så vil fjernsynet ikke åbne mpeg filer eller andre filer som ikke er direkte i DivX codec - og vil man se filer i høj opløsning, så er de ikke i DivX. Tilgengæld blev kvaliteten nu rigtig god på DivX filerne (.avi etc.), men jeg kunne så ikke se alle mine HD film, da de enten var i .mpeg eller .mkv format(som panasonic slet ikke "understøtter"). Desuden vil den heller ikke åbne .srt undertekst filer.


Desuden så står det ret tydeligt i DLNA menuen at: Visse billed, videofiler, ikke musik, understøttes.
Og det betyder logisk nok at jeg godt kan se alt mit musik, men ikke kan afspille det!!!! Og det forstår jeg jo ikke da DLNA er smart fordi man kan stream musik video og billeder!!! Men nej... ked


Det er bestemt ikke et dårligt fjernsyn, der er bare en masse problemer og indstillinger som jeg havde forventet skulle være der, som ikke er der.
Og det gør mig lidt sur, for det ender med at jeg må investere i en evt. WDTV live boks alligevel, medmindre!!!
_____________________________

Spørgsmål til jer der gad at læse det hele ;;)

1: Findes der 3. parts software der "overruler" de prefabrikerede indstillinger som Panasonic ligger i deres DLNA system som gør det muligt at afspille eks. Mp3 filer, Mkv og srt filer igennem fjernsynet.
og hvor kan man finde det software henne? Har læst mig frem til at Samsung kan en del mere end Panasonics. Men først efter jeg havde købt det :P

2: Hvad er det der sætter begrænsningen for hvad der slipper igennem til fjernsyntet af formater? Er det selve fjernsynet, eller er det det stykke software som forbinder filer til DLNA modtageren, altså i det her tilfælde et Panasonic fjernsyn? Og ville det ændre på noget at sætte en NAS op ?
Eller skal jeg til reencode alle mine film og hardcode subs for at få glæde af mit fjernsyns DLNA funktion?

3: Flimrende skærm ved menuer samt tilkoblet til PC og ikke flydende panoreringer; kan man "indstille" det væk ?



Jeg undskylder på forhånd hvis der skulle være nogle ukorrekte tekniske specifikationer. Jeg skriver kun udfra hvad jeg selv mener og har erfaret/læst mig til - Men hvis der er rettelser eller kommentarer, så ville det være dejligt så man kan blive det klogere!! :D

Mvh.
Dennis Helverskov[/u][/b]
Af xcardman
#90178
Og det gør mig lidt sur, for det ender med at jeg må investere i en evt. WDTV live boks alligevel, medmindre!!!

Ja det havde så ikke set meget anderledes om du havde valgt et andet tv.
ikke en undskyldning, men sådan er det bare.
du skal ikke regne med opdateringer, der kommer snart en ny model.
Af bulderhund
#90184
Der vil jo næsten altid komme en ny model... Men så skal jeg jo ud og investere en større formue igen. Og var ikke min plan :P
Af xcardman
#90191
ad samme grund har jeg en pop corn c200 og den kan afspille stort set alt.
Min skærm er en ren monitor og har så en pvr som tv tuner.
Af Beckham
#90201
Mht. til panoreringsproblemet kan det måske skyldes gammel firmware?? Ved at det var problemet på G10, men ved ikke hvordan situationen er på G15.
Af thcleaner
#90255
ha...
det hjælper ikke en skid med firmware update på g10 har prøvet det på 2 skærme nu

og det samme problem på g15

du skulle have købt en v10 eller en samsung 6 serie eller over
Af Sten
#90269
Ja, jeg har nu ingen problemer "What-so-ever" med min G15 ...
Af NisLorenzen
#98974
Du kan nok få lidt ud af at læse Sony's oversigt over DLNA servere og de muligheder de giver for formater. F.eks. kan både Media Player i Windows 7 og NERO Media Home transcode en hel del formater inden de sendes til dit tv: http://www.dlna.dk/?p=73
Af bulderhund
#98976
Ja... man kan jo altid købe en popcorn eller WDTV live... men det er jo ikke meningen når man køber et super smart fjernsyn der indeholder DLNA!! Som engang var en standard. Plus at det lige koster 1500-2000 kr. mere end alm. fjernsyn uden mediecenter/dlna!

Og hvis det endelig skulle være, så kan jeg køre det over min PS3, men så skal den være tændt, og min NAS skal være tændt.

OG havde det ikke været lidt federe hvis Panasonic havde lavet fjernsynet kompatibelt med nutidens medier ?

Det kan for guds skyld ikke engang afspille avi i lav HD opløsning uden at hakke... (640x420) Full HD er i mine øjne komplet ubrugeligt med et Panasonic fjernsyn...


Men umiddelbart er jeg den eneste der syntes at det er dårligt at man fjerner flueben inden man smider firmware for diverse standard filformater...!! Det er ikke noget man overhovedet informerer eller diskuterer når man snakket DLNA, det er jo lige så bredt et emne som billedet i fjernsynet!
Af Shooter DK
#98997
jeg kan kun give dig ret der er for dårligt når du har givet mere for denne skærm i forhold til G10 for så at finde ud af at den funktion du har givet mere for så er noget juks. kan desværre ikke hjælpe dig med dine indstillings spørgsmål men ville da lige give dig lidt opbakning da de andre åbentbart mener det er okay at lave en skærm med DLNA som ikke kan vise standard fil formater.
Af bulderhund
#99024
Tusind tak Shooter... DLNA virker, og det fungerer - men kun med lav opløsning, og det er super ærgerligt!
Havde jo været blær hvis den gad at vise MKV filer som resten af markedets produkter kan :-)