Hvis du har testet eller kort afprøvet en skærm og du ønsker at dele dine erfaringer med andre.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#8310
1. Baggrundshistorie
2. Anmeldelse/test

1. Baggrundshistorie (blev lidt lang, men indeholder gode tips)
Jeg har længe været på udkig efter en ny fladskærm. Efter at have kigget mest på LCD skærme blev jeg stille og roligt mere overbevist om jeg syntes bedre om billedet på plasma frem for LCD. Dels på grund af at jeg synes det virker mere blødt (hvilket jeg personligt ser som et plus) og dels fordi mit prisniveau på omkring 10-15.000 kr. og krav om en størrelse på min. 40" betød at de LCD skærme jeg har oplevet til denne pris alle har haft efterglød ved sportsudsendelser.

Jeg begyndte derfor at kigge efter plasmaskærme som opfyldt kriterierne om min. 40" og max 15.000 kr. Det har været lidt af en mission for mig at finde frem til den bedste billige plasma og så vurdere om kvaliteten er tilfredsstillende. Det mener jeg at have fundet og jeg er nu en glad mand fordi jeg selv mener at kvaliteten lever fuldt op til mine krav og forventninger.

Det var svært at komme uden om Panasonics PV60 som har fået gode anmeldelser om som nok godt kunne støves op til omkring 15.000 kr. men jeg synes bare ikke den er særlig pæn og fordi rammen ikke er lige bred hele vejen rundt egner den sig ikke til at få monteret en anden ramme. Derudover et der et par småfeatures som jeg manglede - PIP og split screen ved TTV.

Jeg har testet et par LCD skærme fra Aldi i løbet af de sidste måneder (en 40" og en 32") som jeg leverede tilbage igen. (god service fra Aldi iøvrigt). De var fra Medion og var som bekendt billige. Jeg undrsøgte derfor om ikke de også havde plasma skærme. Det har de og prisen i tyskland er ca. 11.000 for en 42" HD plasma (MD-31842) plus levering. Det overvejede jeg kraftigt indtil jeg stødte på firmaet Geco.dk som forhandler Medion skærme i DK. (De har vidst endda også et banner på denne side).

Geco.dk har et lager i Allerød nord for København. Det er noget med at deres søsterselskab distribuerer alle Panasonic skærme i DK. Anyway, de har også et fint lille showroom for alle deres medion skærme. Jeg aftalte en tid og tog derop en eftermiddag for at få en demo. Jeg blev mødt af en meget venlig mand som glædeligt brugte ca. 30 min på at vise min kæreste og jeg skærmen (MD-31842) og forklarede og svarede på spørgsmål. Han var meget informativ og venlig uden at være irriterende sælger agtig. Jeg fik den demonstreret med DVD film med hdmi og dårlig scart. De kan ikke vise med analog TV, som jo bekendt ofte giver det dårligste billede. Det vidste jeg godt, men blev alligevel meget overbevist om at de 10.000 kr. ville være givet meget godt ud.

Jeg forhørte mig omkring leveringstid og til dem der bor i Københavnsområdet så bruger de kurerservice som de planlægger og betiller hver morgen. Jeg tog hjem og bestilte skærmen over nettet omkring kl. 17.00 og fik den leveret næste dag kl. 12.00 til døren. Leveringen er ovenikøbet med i prisen på de 10.000 kr. Det er altså go' service.

2. Anmeldelse/test

BILLEDE:
Hvis der er en ting jeg har lært om fladskærme, hvad enten det er LCD eller plasma, så er det at de det ultimativt vigtigste er signal, signal, signal!

Der er ingen tvivl om at skærmen kan vise et flot billede når signalet er rent. Jeg har ikke nogen HD modtager (endnu) men ved at tilslutte computeren via et SVGA kabel til PC indgangen på skærmen og indstille computeren til 1280 & 768 (eller der omkring) og vise nogle højopløste digital billeder så kan man virkelig se potentialet for skærmen mht. opløsningen. Det samme gør sig gældende for XBOX360 i HD. Det ser bare super fedt ud. Alt er bare totalt skarpt og detaljeret.

Normal TV via analog TV kabel (TDC kabel TV) bliver billedet kun OK. De to tunere i skærmen virker til at være ganske gode, men et analogt tv signal på en 42" skærm bliver aldrig helt godt, når man sammenligner med et rent analogt signal fra eksempelvis DVD via scart. Jeg regner med at jeg vil have en digitalmodtager så snart HD Selectoren fra TDC er på markedet igen (og virker!).

DVD via scart eller komponent ser super godt ud. Selvom der fortsat kun er tale om 576 vandrette linjer som opskaleres i skærmen og signalet er analogt, så ser det altså godt ud.

Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen og det gør de heller ikke for denne skærm. Plasma er bedre end LCD til at vise rent sort, men i de helt mørke områder i mørke scener der mangler der ligesom lidt nuancer, hvilket dog kan læmpes betydeligt ved at skrue lidt op for lysstyrken til et mere passende niveau.

Lyden er ikke god på denne skærm. Der sidder i alt fire højttalere i siderne af kabinettet som spiller skråt ind i mod væggen i et forsøg på at få lyden til at reflektere ud i rummet. Men det forringer naturligvis kvaliteten af lyden. Lyden er fin til alm TV, såsom nyhedsudsendelser of diverse serier uden det store lydbillede. Jeg bruger alligevel næsten altid mit surroundanlæg så derfor betyder det absolut intet for mig at lyden ikke er særlig god.

Mht. de vigtigste tilslutningsmuligheder, så har skærmen én HDMI indgang, to scart og en PC/VGA samt USB til opdatering af firmware. Hvis man med tiden for brug for flere HDMI indgange kan man jo bare købe en switch, som sikkert kommer ned i et rimeligt prisleje inden længe.

Udseendet synes jeg faktisk er ganske pænt. Det er lader til at være et stål kabinet som er blevet lakeret i en aluminums-look-a-like farve. Rammen lige rundt om skærmen er af sort plast. Rammen rundt om skærmen er samme bredde hele vejen rundt og egner sig derfor fremragende til at montere egen ramme.

Alt i alt så er jeg ovenud tilfreds med denne skærm, især når man tager i betragtning at den kan leveres til døren for kun 10.000 kr.

Link til specs.: http://www.geco.dk/getdoc.asp?id=111&md ... 32942341F4
Senest rettet af Cosmos 29. aug 2006, 18:08, rettet i alt 2 gange.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#8325
God anmeldelse.

Lækkert med feedback på dit køb.

Blot til orientering. Firmaet hedder Geco. Hvis man går ind på Gecco.dk, kommer man ind på en lidt anden side. :)
Af nonameDK
#9211
Jeg har nu også været ejeren af ovenstående tv i snart 2 uger og må sige det er alle pengene værd.

Blev meget overrasket da jeg satte "The clalibrator6,1" i og afspillede de 3 filmsekvenser der virkelig satte det på en prøve. Jo de blev afspillet bedre på mit CRT men konen kunne ikke se der var noget galt. Kunne dog selv se at det ligesom hakkede afsted (Ikke meget) og det blev vist via HDMI i 1080i. Alt i alt er jeg positiv overrasket over dette TV da jeg ikke forventede det helt vilde. Det kunne jo være meget sjovt at flatpanels to dette lowend tv og testede det tror måske resultat ville være overraskende.

Eneste minius er lidt dårlige højtallere. Men konen er tilfreds alligevel så det må jo være godt nok ;-)
Af Hægge
#10587
Hvor kobler man eksterne højttalere til? Jeg vil gerne købe 2 der er fremad rettede, da lyden blæser lige fra 1. salen og ned i stuen. Jeg kan ikke finde et stik der hedder audio out? Jeg har pt begge scartstik udnyttet således: 1 til Hd satboks og 2 til DVD med surround, men kan heller ikke få tv-lyden til at køre over surrounden, SUK.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#10748
Hægge: Du kan benytte jack-stikket på højre side af skærmen.

Bemærk at udgangen er forstærket og som default er der ikke skruet op for lyden. Dette skal gøres i Audio menuen.