Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af jeppe
#318
Hej
Jeg er på udkig efter min første fladskærm. Jeg er brændt varm på samsung 193p+, men jeg kan se at BenQ FP91E bruger samme panel som 193p+(fundet gennem databasen her på siden) og BenQ'en koster ca. 600 kr mindre end 193p+.
Er det helt samme skærm bare i forskellig "indpakning"/design? - hvis det er: hvilken skærm ville i vælge? Og hvorfor sælger BenQ deres skærm 600 kr. billigere?
Og så vil jeg også gerne høre om jeg skal ud og investere i et nyt GFX, eftersom jeg kun har VGA-udgang på mit nuværende. Altså, skal man have DVI?
Mvh Jeppe

EDIT: jeg bruger mest min pc til at se film og surfe - ikke så meget til at spille - men men skærmen må jo gerne være god til det hele...
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#326
Designet og de ergonomiske muligheder er selvfølgelig lidt forskellige og så får du jo også Samsungs zero-bright-pixel garanti på 193p+ - det er da hvert fald værd at tage med i overvejelserne.

Udover det kan billedkvaliteten godt variere mellem to skærme med samme panel. Det er klart, at nogle karakteristiske træk kan findes, men f.eks. producentens præindstilling af farver kan have betydning for slut resultatet. Forkert gråtoneindstilling kan f.eks. medvirke i, at skærmen ikke vil vise helt så sort, men samtidig også blive langsommere, bare for at nævne et eksempel.

Med det sagt, kan jeg naturligvis ikke udelukke BenQ FP91E, for jeg har ikke prøvet den.

Man skal ikke have DVI, men det giver i mange tilfælde et bemærkelsesværdig bedre billede. Det varierer meget fra skærm til skærm og grafikkort til grafikkort. Hvis dit kort har en god D-SUB (VGA) udgang, så vil du sikkert være tilfreds med den når du ikke er så pernitten omkring de mindste detaljer.
Men som hovedregel anbefaler jeg altid folk at køre med DVI, men om det er en yderligere investering værd, er lidt svært at give et endegyldigt svar på.

For resten, velkommen til ;)
Af jeppe
#327
jeg vil gerne sige tak for det hurtige svar og tilføje at det er en rigtig lækker side du har fået stablet på benene- det var lige denne side jeg gik og ledte efter.
Jeg syntes det er flot at du som privat person gider bruge så meget tid på at hjælpe "fjoldser" som mig.
hep hey og god vind fremover med siden
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#332
Tak for din ros. Jeg er bare glad for at kunne hjælpe, og det var egentlig også tanken i starten. Nu ser det dog ud til at den rent faktisk er blevet så populær, at jeg også reelt set kan bruge det til noget, både set ud fra erhvervsmæssig kompetence og en lille sideindtjening. :)

Hvis jeg falder over erfaringer fra BenQ FP91E, så skal jeg nok lige give et hint og hvis du selv finder noget, må du også lige melde tilbage.
Eller valget er måske allerede taget?
Af jeppe
#389
Nu har jeg bestem mig for at spare ca. 900kr og har nu bestilt samsung 173p+.
Så nu går jeg og glæder mig til at få en "flad"... he he
og mange tak for hjælpen :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#409
Du må meget gerne melde tilbage om erfaringer med "lillebror". Især overdrive-trailing vil være interessant at høre om.