Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af NUH
#270
Hej

Rasmus, du har været så flink at hjælpe mig via mail. Jeg befinder mig dog stadig i det hul der hedder: Hvad skal jeg vælge??
Behov: Billedebehandling i Photoshop og diverse foto programmer.
Derudover tekstbehandling samt diverse. Minimum af spilleri!

Jeg har lagt mig fast på en 17 tommer i god kvalitet istedet for at vælge en mindre god 19. Jeg sidder også meget tæt på skærmen så jeg vil tro størrelsen er passende (kommer fra en 15´)

Indtil videre ser min liste sådan ud:

Samsung 173P
Eizo L568
Eizo L568-AS (hvad er forskellen på denne og den uden AS ??)
Viewsonic VP171b

Jeg hælder mest til enten den alm Eizo (design og omdømme) eller Samsung´en (nyere og så er jeg generelt glad for Samsung..)
Kan vi få nogle holdninger til ovenstående liste??? Jeg har megasvært ved at vælge!

mvh.
Nicolai Ulrik Hansen
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#273
Velkommen til forummet Nicolai

Jeg synes ViewSonics VP171b bør stryges fra listen. Det er ikke en dårlig skærm, men den har desværre ikke de samme karakteristika, som dens storbror VP191b havde. 17 tommer versionen er nemlig baseret på det billigere TN panel og vil derfor ikke egne sig så godt til grafisk brug, men nærmere være rettet med almindeligt spilbrug og tekstbehandling/internet surf.

De tre andre skærme virker derfor som en del bedre bud, når du tager udgangspunkt i så meget farve- og tekstbehandling.

Forskellen på Eizos modeller med AS og uden AS er deres specielle ArcSwing fod. Den adskiller sig ved, at skærmen er monteret midt på en slags skinne, som kan køre op og ned, hvilket også ændrer på skærmens vinkel i forhold til synet. Det uddybes i denne nyhed om Eizo S1910:
http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... rom=&ucat=&

Derudover er der vidst ingen forskelle på de to pågældende Eizo produkter.

Samsung modellen er jeg selv meget begejstret over fra dengang, hvor jeg selv testede den. Det er klart. at den ikke gør sig egnet til spil, men det gør de to Eizo skærme heller ikke. I og for sig er det dog ikke vigtigt i denne sammenhæng, men man kan sige, at hvis det er noget du går og vakler på, så kan man kigge på 173p+ modellen af Samsung eller Eizo L578. Begge to ret tilsvarende skærme blot med Overdrive - altså boostet responstid. Specielt Eizo skærmen bliver dog også en del dyrere i dette tilfælde.
Samsung skærmen har en nul-pixelgaranti, mens Eizo skærmen så blot har en udvidet 5 års fabriksgaranti. Eizo skærmen har så derimod et utal af indstillingsmuligheder, som muligvis kunne komme dig til gode.

Så ud fra din liste finder jeg klart Eizo og Samsung skærmene som de bedste bud. VP171b er diskvalificeret. ;)
Af NUH
#278
Foreløbig tak Rasmus, men jeg slipper dig ikke endnu! :p

Jeg kan se at hverken Samsung 173 eller 173P sælges i sort og det er jeg en smule fan af da jeg føler øjet "slapper" lidt mere af?
Hvad mener du?

173P med booster. Hvordan vil det komme til udtryk i forhold til Eizo skærmen?

Derudover er der standarder. 173P er TCO 03 og Eizo er TCO 99. Hvad dækker de betegnelser over? Er det noget der er værd at bemærke eller er det bare "salgsgas" ?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#280
Jeg har selv en sort skærm lige i øjeblikket og jeg har intet imod det. Det er dog ikke den almene holdning.

Grunden til at nogle skærme opnår TCO 03 i stedet for TCO 99 er nemlig er, at de har en grå ramme. Den grå ramme siges, samlet set, at være mere nænsom overfor synet ved længere brug. Jeg tror primært det hænger sammen med tekstbrug, hvor en sort ramme til en helt hvid skærm, kan virke for kontrastfyldig.

Jeg tror faktisk kun det er få dage siden, at 173p forsvandt i sort, rød osv. Jeg kiggede hvert fald på den for ikke så lang tid siden, så vidt jeg husker. Du kan muligvis være heldig stadig at finde den.

Den booster jeg nævner er det man kalder Overdrive. Det en et system, som påvirker hver pixel ved at give højere spændinger. Når der gives højere spændinger, kan en pixel reagere hurtigere og derved får du en hurtigere skærm. Det er specielt anvendeligt til MVA og PVA paneler, som er dem vi har fat i her.
Derfor bør du blot overveje muligheden for senere spil. 173p og L568 har ikke Overdrive og er altså ikke egnet til hurtige spil, mens 173p+ og L578 har Overdrive og kan reagere ret hurtigt.