Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#231
Hej

Jeg vil gerne skifte min gamle CRT skærm ud og vil derfor gerne have en fladskærm. Jeg ved dog ikke helt hvad skærm det skal være, da udbuddet er ganske overvældende.
Har dog set lidt på edbpriser og læst et par reviews. Prislejet er omkring 3000 kr.
Har kigget på en Hyundai ImageQuest L90D+, som virker god, en Dell UltraSharp 1905FP og Benq FP91V+. Er der nogen som kan sige noget om hvad der er bedst og er der nogen der måske har nogle bedre forslag?
Det skulle gerne være en allround skærm, der kan lidt af hvert.

Mvh Niels B
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#232
Hyundai L90D+ er umiddelbart et fint bud til spilbrug, men den er desværre lidt dyrere end konkurrenternes modeller. Samsung 913B og BenQ FP937s+ er baseret på det samme panel, men til en lavere pris. Ydelsen er derfor også meget lig den for L90D+, så med mindre det er noget specielt ved Hyundai modellen du kan lide, så synes jeg der er mere idé i at kigge på de andre.

Dell 1905FP er jeg meget lidt begejstret for. Den er alt for langsom, selv i Windows og det irriterede mig ret meget, da jeg testede den. Du kan evt. læse testen her på flatpanels under linket tests. Der kan du også læse og 913B og få en meget god idé af billedkvaliteten for L90D+.

BenQ FP91V+ har jeg desværre ikke erfaringer med og jeg har heller ikke hørt så meget, men det er klart at den henvender sig til spilbrug. Det gør de fleste BenQ skærme for den sags skyld og denne er også baseret på et TN panel ligesom den anden jeg nævner tidligere i indlægget.

Skal du bruge den til lidt krævende farveopgaver eller er det bare meget almindelig allround brug?

Ellers kunne Samsung 930BF måske være et bud. Den har flere erhvervet sig og der er kommet fine tilbagemeldinger på den - hvert fald til spilbrug og tekstbehandling. Det er klart at den ikke vil egne sig til grafisk brug, men jeg antager, at det ikke er noget du lægger vægt på, siden du ikke nævner det :)
Af Axis Mundi
#236
Tak for hjælpen, nu har jeg da fundet ud af at jeg nok skal fravælge dell-modelen. :)

Skærmen skal primært bruges til almindelige windows ting, som IE og word, og så en smule gaming. Men det er vigtigt at det er en skærm man kan sidde foran i lang tid i streg når man arbejder uden at få ondt i hovedet.

Den der 930BF lyder ikke helt tosset, men hvad kan den til forskel fra de andre du nævner: 913B og BenQFP937s+?

Det lyder hvert fald som om at det er i område jeg skal lede.

Men jeg har også kigget på en anden samsung, nemlig 193T. Ville det være en mulighed og i så fald, hvad gør den supersej? :)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#237
Samsung 930BF adskiller sig ikke voldsomt meget fra de to andre skærme jeg nævnte, men det var primært i spilsammenhæng jeg nævnte BenQ skærmen. 930BF er muligvis en smule hurtigere, men jeg synes ikke det er det, som bør være den afgørende faktor for valget.

Personligt synes jeg ikke 913B var behagelig at sidde foran i rigtig mange timer. Det kan være det var lysstyrken jeg havde indstillet lidt for høj, men jeg har følt bedre med andre skærme. Så hvis det primært er til tekstbrug, så ved jeg ikke om det er den mest oplagte model. Til spil er det derimod intet problem og det er også grunden til at skærme med integrerede profiler ofte har en spilprofil med højere lysstyrke.

Samsung 193T egner sig rigtig godt til kontorbrug, men du vil ikke kunne bruge den i spil, da sløret er for markant. Den er muligvis ikke lige så slemt som på den nævnte Dell skærm, da den havde en tendens til at fremhæve slør ved at give det farvenuancer, men alle skærme som Dell modellen og den her 193T er ofre for slør udelukkende fordi de er baseret på MVA og PVA paneler uden overdrive. Hvis du finder en skærm, så kan du slå den op i panelsøgefunktionen her på siden og se hvilket panel den har. Hvis det er en 20 eller 25 ms MVA og PVA baseret model, så vil den ikke egne sig til spil. Man vil muligvis finde den tilstrækkelig til Age of Empires og lignende spil, men hvis der sker for meget bevægelse, så ser man sløret meget tydeligt.
Af Axis Mundi
#238
Super godt

Så den du anbefaler er 930BF?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#240
Det er hvert fald et godt bud på en skærm til under 3000. Der er selvfølfelig et alternativ, som der altid er, men der er kommet mange positive tilbagemeldinger på den.

Der er et par andre, som er end med samme konklussion, når den også skal bruges til spilbrug, men vi har endnu ikke hørt tilbagemeldinger fra dem. Hvis du har modet, så kunne det være rart, hvis du lige smed nogel kommentarer til skærmen under brugeranmeldelser når du modtager den. Så kan andre også nyde godt af dine erfaringer ;)