Til diskussion og snak om computerskærme
Af Red Fox
#244979 Hej
Jeg har brug for lidt hjælp til at finde ud af hvad der taler for eller imod at investerer i henholdsvis en 4K PC-skærm eller en 144 MHz skærm med full hd?

Priserne på en 4K skærm er kommet ned omkring de 3.000 kr. hvilket jeg tænker er det niveau jeg er villig til at betale for en skærm. Jeg spiller både FPS, surfer og andre typer af spil, så jeg er ikke en hardcore FPS-spiller, men skærmen skulle gerne kunne klare FPS spil.

Jeg er vant til et IPS-panel hvor farverne er skarpe sammenlignet med TN-panel, men det kunne jo være at farverne på moderne TN-panel er ligeså gode, og at det kun er synsvinklerne der er den store udfordring?

Jeg har fundet følgende eksempler på skærme der repræsenterer ca. det jeg tænker jeg leder efter:

144mhz TN-panel full hd: ca. 2.200 kr.
BenQ Zowie XL2411
http://www.bygpc.dk/produkt/benq-zowie- ... nitor/5993

4K-skærm med TN-panel: ca. 2.900 kr.
Samsung U28E590D
https://www.wupti.com/produkter/compute ... 1205000000

4K-skærm med IPS-panel hvis man går all-in: ca. 3.600 kr.
Acer cb271h
https://www.computersalg.dk/i/1220130/a ... #specsarea
4K-s

Nogle input?
Af JonezR
#244980 Før du går 4K er det en god ide at kigge på hvilket grafikkort du har/skal have. Det er kun high-end kortene der kan trække spil i en fornuftig fps (frames per second og ikke skydespil :))
Af Red Fox
#244983 Klart, har pt. Et geforce gtx 9700 jeg tænker ikke jeg behøver kunne spille de mest krævende spil i 4K endnu, jeg tænker også lidt fremad, og hvis jeg om et år køber et helt up to date grafikkort, om jeg så vil ærgre mig over "kun" at have købt en full HD skærm.
Af KimKaos
#244986 Problemet med 4K er skaleringen - du kan risikere at mange ting bliver for små.

Lige nu er der mange programmer der ikke er klar til 4K - så tjek først om dem du bruger mest er.

Du skal også hive den store tegnedreng frem hvis du skal have gælde af dine games. Skærmen skal være stor og dit grafikkort skal have muskler.

De skærme du kikker på er lige i underkanten. Den bedste 4K gamer monitor er uden tvivl Acer Predator XB321HK

Jeg har selv et ASUS STRIX GTX 980 Ti OC og selv om det er et superfedt kort så vil det komme til at svede hvis det skulle bruges til 4K games.

Mit råd til dig er at købe en topprofessionel 144 Hz 27" - 32" gamer skærm og et kort fra GTX 1080 gruppen

http://www.pcgamer.com/the-best-gaming-monitors/
Af mbm
#244991 Et 970 gtx og 4K hænger ikke sammen.
Du bør opgrade grafikkort også.

Du bør gå efter en 1440p 144 hz gsync skærm og min. Et 1070 gtx Kort.
Af Red Fox
#245025 Mange tak for input, som jeg hører jer sige, så er tiden ikke moden til 4K PC-skærme endnu, så hellere tage et full HD panel med IPS f.eks. og 144mhz og først senere tage springet til 4K når priserne og produkterne bliver skarpere?
(Hvilket alligevel kræver et bedre grafikkort)
Af Red Fox
#245076 Igen tak for input.
Ideen om en 2K skærm med 144mhz med IPS-panel er jeg egentligt ret vild med. Prisen synes jeg måske er lidt i den høje ende.

Giver det mening at købe en skærm med freesync istedet for G-sync, som f.eks. denne skærm som virker noget billigere?
http://www.bj-trading.dk/bjshop/default ... 064&f=edbp
Af mbm
#245078 husk bare at grafikkort og skærm skal passe sammen:
Nvidia = Gsync
ATI = Freesync.

Jeg kender selv kun til Gsync..
Af KimKaos
#245087
Red Fox skrev:Igen tak for input.
Ideen om en 2K skærm med 144mhz med IPS-panel er jeg egentligt ret vild med. Prisen synes jeg måske er lidt i den høje ende.

Giver det mening at købe en skærm med freesync istedet for G-sync, som f.eks. denne skærm som virker noget billigere?
http://www.bj-trading.dk/bjshop/default ... 064&f=edbp


En god gamerskærm koster - men du bliver hurtig glad for du gav det ekstra og den kan jo genbruges når du opgrader dit grafikkort
Af Red Fox
#245211 Synes umiddelbart at det er lidt underligt at der er så stor prisforskel på skærme med G-sync og freesync.

Et hurtigt spørgsmål, jeg kan se at der på CES 2017 er præsenteret en masse PC-skærme med bl.a. HDR-support, kan nogle af disse nyheder være med til at sænke priserne på disse 2K 144mhz skærme snarligt, eller tænker i at niveauet for priserne kommer til at holde noget tid endnu=

Med andre ord, skal jeg vente et par måneder med en forventning om at prisen kan falde betydeligt, eller tror i ikke ventetiden vil give udslag på priserne på eksempelvis Asus Rog Swift PG279Q eller Acer Predator XB271HU?
Af KimKaos
#245213 ROG Swift PG279Q og Acer Predator XB271HU lå til omkring 4.500 Black Friday - du skal ikke forvente at de nye skærme rykker væsentlig på prisen.

Du kan også kikke i HwT (Hardware Test.dk) og HardwareOnline og se om du kan finde en godt tilbud - det sker ofte af en af disse skærme bliver sat til salg.

Er de stadigvæk for dyre og vil du heller i første omgang bruge penge på et grafikkort så kan du også finde f.eks ASUS PB278Q - den er godt nok kun en 2560 x 1440 60Hz men den har et flot farverigt billede og god til games også FPS (en af mine venner har arvet min gamle da han heller ville bruge sine penge på et grafikkort).

https://www.cnet.com/products/asus-pb27 ... 27/review/

Jeg ved at en PB278Q ofte kan findes til under 2.000,-
Af Red Fox
#245250 Tak for input igen.
Jeg har lige et yderligere spørgsmål, denne ASUS MG279Q med freesync er ca. 1.800 kr. billigere end ASUS Rog Swift PG279Q. Begge har 144mhz og IPS-panel med 4ms og 2K-opløsning.
Forskellen er vel primært Freesync eller G-sync?
Og er det virkeligt prisforskellen værd?

(Man kan også få noget bedre grafikkort fra AMD for de penge)

Har også læst et sted, at Nvidia´s Geforce med tiden måske kan komme til at benytte freesync-features?
http://www.edbpriser.dk/skaerm/asus-mg2 ... 93408.aspx
http://www.edbpriser.dk/skaerm/asus-rog ... 17164.aspx
Af KimKaos
#245253 Jeg er forlængst færdig med AMDs grafikkort.

Mange spil er alligevel udviklet med henblik på at blive afviklet på et Nvidia-grafikkort

Men det korte af det lange er at skal du have en seriøs gamerskærm med grafikkort så koster det min. 10-12.000,- kr. uanset om du vælger Nvidia- eller AMD-løsning.

Hvis man som dig skal købe sættet i 2 omgange så ville jeg vælge at købe et superlækker grafikkort i første omgang og så bagefter en skærm.

GTX 1080 Ti er lige på trapperne og formodenlig i marts - det er helt klart et kort jeg ville vente på hvis det var mig der skulle have nyt i år.

http://www.pcgamesn.com/nvidia/nvidia-g ... lease-date