Til diskussion og snak om computerskærme
Af Huleboer
#240750 Hej flatpanels. Jeg er stødt ind i et problem jeg slet ikke have indset overovedet eksisterede, så nu skal jeg høre om der er andre der har oplevet lignende.

Jeg har i lang tid kørt med et to skærms setup med en 22" 1680x1050, og en 24" 1920x1200, og været ok tilfreds med det. Deres størrelser og opløsning komplimenterede fint hinanden, og musen hoppede ikke for meget op og ned når man flyttede den fra den ene skærm til den anden.

Nu fik jeg chancen for at få fingre i en 24" 4k skærm, og jeg slog til. Den har så indtildvidere afløst min gamle 22".

Nu kommer det sjove.

Da der er så mange flere pixels på 4k skærmen bevæger min mus sig ca. halv så hurtigt på den, som den gør på min gamle 24". Og flytter jeg musen fra bunden af den gamle skærm, sidelæns over på den nye flytter curseren sig til ca. midten af skærmen, igen pga. den store forskel i fysiske pixels kontra den manglende forskel i fysisk størrelse.

Jeg har søgt lidt på problemet, men har ikke rigtigt set nogle gode løsninger, og de fleste issues handler om skalering, som jeg ikke har noget problem med.

Så det jeg leder efter er en eller anden måde jeg kan få musen til at bevæge sig med samme hastighed på tværs af skærmene og ideelt også at den ikke flytter sig for meget op og ned når den går fra den ene skærm til den anden.

Jeg tænkte at man måske kunne "supersample" billedet på den gamle 24" så der blev genereret 4x flere pixels end den reelt viser, men har ikke kunne finde noget der kan justeres pr. skærm.

Nogen der har gode ideer?
Af Lape
#240762 Jeg tror desværre ikke du finder en løsning, da det "virker som det skal". Din mus flytter sig i pixels, hvor hastigheden jo kan indstilles i Windows indstillinger eller musesoftware. Men da din nye skærm har markant flere pixels end den gamle, vil musen køre langsommere når du bruger samme indstilling på tværs af skærmene. Jo højere opløsning, jo højere dpi skal musen have. Nu er der jo også ret markant forskel i opløsning på dine skærme. Under 1080p på den ene og 2160p på den anden er ret "unormalt".

Havde den anden kørt 1440p så ville det være muligt at finde en dpi indstilling som virker på begge, men det er som udgangspunkt altid en god idé at køre samme opløsning når man bruger flere skærme. Tidligere var skalering også et stort problem når man mixede opløsninger (der kan stadig være problemer).

Jeg kører med omkring 2000 dpi i 2560x1440, hvor jeg med 1080p/1200p kun skal bruge 800-1000 dpi for samme resultat.
Af Huleboer
#240765 Tak for svaret.

Jeg har faktisk (takket været et svar på HWT) fundet et lille program hvor man kan stille musefølsomhed individuelt pr. skærm.
Det ændrer dog desværre ikke på at det kun er inden for halvdelen af højden af billedet at jeg kan flytte musen fra 4k skærmen til den anden.

Og du har helt ret i musens bevægelser er pr. pixels, og det var også derfor jeg tænkte man måske kunne tricke computeren til at genere flere pixels end den viser på den gamle skærm.

Men kan godt være jeg er nød til at opgive projektet.