Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#208732
Hej,

Jeg er på udkig efter en god monitor, men som novice på området, har jeg brug for lidt hjælp til at finde den med de specs der giver mig hvad jeg søger efter.

Jeg har en Mini-Mac og skal bruge en monitor til den. Jeg har kigget på Appels thunderbold skærm og er "vild" med det billede den giver.

Skærmen skal ikke bruges til spil men til arbejde i al almindelighed.

Hvis jeg gerne vil tilnærme mig et billede som på Appels iMac monitor - hvilke specs er så vigtige at kigge efter, hvis ikke der lige er penge til at købe thunderbold skærmen?

Hvis der ligefrem er en konkret anbealing, så er mine krav følgende:
Jeg tænker ikke 5K er noget krav. 4K vil være nice - men ligeledes ikke 100% "need to". Jeg vil gerne op i 27". Jo tyndere en kant på monitoren - desto bedre.

Det største problem ved at købe en PC monitor er, at man ikke har de store muligheder for at se skærmen "live". Selv i Elgigante hvor der ellers er et hav af skærme der er sat op, har man kun et meget begrænset antal PC monitors stående. Så jeg er meget afhængig af at vide, hvilke specs jeg skal kigge efter, når det nu bliver "ubeset" at købet skal foretages.

Håber I kan give nogle gode input i dette forum :-)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#208734
Og prisen er underordnet?

Det du er vild med på Apple-skærmen - er det glasfrontens indvirkning på billedet?
#208741
Ja - som udgangspunkt er prisen underordnet.

Jeg ved ikke om det er glasset på fronten om giver det billede jeg godt kan lide. Men hvis je kigger på min arb. monitor (Samsung SyncMaster S24B420) så virker skærmen "grumset" og som om tætheden I pixels er mindre end f.eks. på Mac monitoren.

Jeg har også en Surface 3. Den har også samme behagelige billede som på Mac monitoren. Det er som om billedet står HELT roligt og fantastisk skarpt.

Ved bare ikke hvad det er som gør at det ser så "klart" ud. Man kan også se det på f.eks. en iPhone.
#208755
Prøv at tjekke den her. Den koster ca 3800 i Danmark og har displayport indgang så den kan sættes direkte til din Mac mini uden adapter. Den bruger samme panel som de nye tynde imacs. Thunderbolt display bruger de paneler som de gamle tykkere imacs brugte. Denne har så fordelen at glasset er helt tæt på panelet ligesom den tynde imac som gør billedet endnu flottere. Den har ikke indbygget webcam ligesom Thunderbolt display, men højttaler osv er i den, og så er det godt halv pris i forhold til Apples skærm.

http://uk.hardware.info/reviews/4971/ii ... hd-monitor
#208825
Hej igen

@MartinJ9000 - tak for den kokrete anvisning. Den vil jeg bestemt tage et ekstra kig på.

@PBL- tak for svaret. Rart lige at vide min MiniMac ikke understøtter 4K. Så kan jeg glemme den del :-) Men tænker du, at uanset hvilken pris og monitor jeg vælger, så vil billedkvaliteten være den samme, hvis bare den kører 1440p og har enten IPS eller VA panel?

Mvh
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#208827
Nej, kvaliteten bliver ikke den samme uanset paneltype. VA har typisk bedre sortniveau, men smallere betragtningsvinkler, og IPS har brede betragtningsvinkler, men dårligt sortniveau. Apple bruger typisk IPS i deres skærme.

Iiyama-skærmen kommer ret tæt på Apples look, men ellers kan du eks. se på Dell 2715H.
#208832
Jeg glemte at nævne fordelene ved at tage en Thunderbolt skærm også er at du får USB porte på bagsiden, og at den kan justere lysstyrken via keyboardet på din Mac mini. Ud over de detaljer og udseendet er det svært at finde en grund til at anbefale den over Dell, Iiyama og Eizo skærme. Jeg er helt enig i de andre indlæg med 27" og 1440p er at anbefale. Og det er voldsomt lækre skærme du kan få til en bedre pris end Apple skærmen. Brugtprisen på en Thunderbolt er stadig højere end nypris på nye alternative skærme. Og Thunderbolt er ikke rigtig opdateret i 3-4 år, så mht strømforbrug og andre detaljer har nye modeller overhalet den. Især Iiyama bliver tit i test kaldt Thunderbolt killer fordi ab fabrik står den bedre i billedet end apples skærm og så til en kanon pris. Plus du kan tilslutte andre ting til den hvis du har en ekstra bærbar eller pc.
#208834
1000 tak for de gode input !!

Jeg er nok nået til den konklusion at det ikke skal være Thunderbolt skærmen. Den er flot og har nogle fine features – men som jeg læser det, står det ikke rigtig mål med hvad man ellers kan få.
Iiyama skærmen lyder til at have nogle specs, men personligt synes jeg ikke den er så pæn som man kunne håbe på. Derimod kan jeg rigtig godt lide U2715H skærmen med dens tynde kant. Og hvis den billedmæssigt er på niveau med hvad Apple kan levere på deres skærm, så tror jeg næsten valget er givet. Men spørgsmålet er - om denne Dell monitor også er en Thunderbolt killer :-) ?

Go’ aften