Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Thirdayi
#207200
Nu forholder det sig ikke sådan at lokummet brænder, men planen er nu alligevel at få anskaffet mig en ny monitor i en ikke så fjern fremtid.

Jeg har siddet i løbet af den sidste tid og kigget op og ned af alt hvad jeg har kunne finde af TN, VA, IPS, 144hz, 1440p og ikke mindst G-sync og Freesync.

Er jeg gal afmarcheret hvis jeg synes at det giver mening at vente på Freesync (i al fald hvis man har et AMD kort i maskinen allerede, og ikke har mønten til at opgradere både skærm og GPU)?

Derudover er jeg, som en der aldrig har ejet andet end lidt over bundskraberen af TN og 1050, meget interesseret i at få en diskussion i gang om hvad folk vægter højest?

Giver 120-240hz overhovedet mening sammen med G-sync og Freesync?

Er det overhovedet værd at vente på, når man "bare" kan hoppe på Eizo Foris FG2421 og få et super godt billede (dog ikke 1440p) lige nu..?

Håber at jeg har vagt folks interesse, eller i al fald t der er nogen derude med noget spændende input til emnet.


PS. Hele idéen med at få en lækker skærm er at forberede mig på Star Citzen som er et kommende spil der fra min side af skal have maks spade!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#207205
Personligt ville jeg ikke gå på kompromis med billedkvaliteten bare for at få G-sync eller Freesync. Det er klart, at alle nok gerne vil være fri for tearing eller begrænsningerne V-sync medfører, men jeg ville dælme også være ked af at leve med et middelmådigt panel, som så til gengæld havde perfekt timet opdateringsfrekvens.
Af Scandal
#207207
Jeg ofrer også hastighed frem for billedkvalitet - og det på trods af at de spil jeg spiller vil have god gavn er hurtigere billedopdateringer (CS:GO og BF4)
Grunden er at jeg bruger meget tid foran min skærm på arbejde og lidt redigering af billeder.

Jeg er ked af, at Foris-egenskaberne med VA panel og 144Hz er begrænset til 1080p.
...ikke at jeg har stor kendskab til VA paneler, da jeg har IPS i dag, men det skulle efter sigende stadig være væsentlig bedre end TN.

Har du undersøgt muligheden for en "korea skærm" med IPS panel?
Flere modeller kan, efter sigende og med lidt ændringer, køre op til 120HZ

Jeg ved bare ikke hvordan kvaliteten af disse skærme er.
Er det noget, nogen her på Flatpanels der har kendskab til disse skærme?
Eksempelvis QNIX QX2710 Evolution 2 ?
Kan de hamle op med andre IPS-baserede skærme af mere kendte/anerkendte mærker?
Af BrunoB
#207210
Det rimeligt velrenomerede tyske IT tidsskrift PCGame&HW testede for nogle måneder siden et par importerede QNIX IPS skærme ved 120hz.
Den ene stoppede ved ca 100hz mens den anden tilsyneladende godt kunne nå 120hz.
Men da de så fik mistanke om at der var noget i vejen fandt de ud af at selvom skærmen tilsyneladende kørte 120hz så kørte den stadig med 60fps.
Dvs billedet blev kun opdateret hver anden gang.
Godaw do. O-O
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#207213
Hvis jeg nu skulle vælge til "husbehov", så ville jeg hellere have G-sync/Freesync end jeg ville have 120 Hz. Jeg ved godt, at ved hurtige FPS-spil på højt niveau, så er 120 Hz et must, men når jeg sidder derhjemme og spiller BF4, så er det altså ikke super vigtigt hvor hurtig min skærm er, men mere et spørgsmål om, at de få timer jeg har til at spille f... skal se godt ud og køre flydende.

Men det er jo helt klart individuelt hvad man prioriterer, hvor seriøs en spiller man er og om ens maskine kan maxe V-sync frekvensen ud altid.
Af Lillelund87
#207215
Torben Rasmussen skrev:Hvis jeg nu skulle vælge til "husbehov", så ville jeg hellere have G-sync/Freesync end jeg ville have 120 Hz. Jeg ved godt, at ved hurtige FPS-spil på højt niveau, så er 120 Hz et must, men når jeg sidder derhjemme og spiller BF4, så er det altså ikke super vigtigt hvor hurtig min skærm er, men mere et spørgsmål om, at de få timer jeg har til at spille f... skal se godt ud og køre flydende.
Hejsa, nu skriver du at det vigtigere for dig at det ser godt ud og køre flyende, hvilket jeg også gerne vil have :)

Men vil det sige at hvis jeg købte f.eks BenQ XL2411Z 144hz, som primært skal bruges til FPS games "CS:GO/Nosgoth" vil billedet ikke komme til at være "flyende og lækkert" så? :)


/Mvh Lillelund87
Af Thirdayi
#207218
Det var lige præcis det her jeg gerne ville (holder dog lige denne her besked kort, da den er fra telefonen)!

Jeg kommer til at lave lidt mere research en gang i aften, og skriver en lidt længere besked. Men noget jeg synes bliver lidt glemt er den her adaptive sync. Er mere end 60hz overhovedet nødvendig hvis der ikke er tearing m.m.?

Anyhow, fortsæt endelig med at komme med inputs :) jeg går i "read only mode" indtil i aften.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#207223
120 Hz er til dem der spiller hurtige spil og vil have maksimal præcision i FPS spil. Hvis din PC ikke kan trække 120 fps i dine spil hjælper den intet med mindre du har det ok med tearing. Det er klart at du kan få endnu mere glidende bevægelser med 120 Hz, men det er ikke dét der er den primære fordel ved skærmen. 60 Hz er såmen ret flydende i forvejen, og hvis ikke konstant opgraderer dit grafikkort, så vil du også hurtigt komme i den situation, at du alligevel ikke kan trække 120 fps i det sidste nye spil.
Af Lillelund87
#207228
Torben Rasmussen skrev:120 Hz er til dem der spiller hurtige spil og vil have maksimal præcision i FPS spil. Hvis din PC ikke kan trække 120 fps i dine spil hjælper den intet med mindre du har det ok med tearing. Det er klart at du kan få endnu mere glidende bevægelser med 120 Hz, men det er ikke dét der er den primære fordel ved skærmen. 60 Hz er såmen ret flydende i forvejen, og hvis ikke konstant opgraderer dit grafikkort, så vil du også hurtigt komme i den situation, at du alligevel ikke kan trække 120 fps i det sidste nye spil.

Pointen er at jeg gerne vil ha' som du skriver maksimal præcision da jeg spiller CS:GO og der kan min computer uden problemer klare 120+ fps :) ved dog ikke med nosgoth.

Men ved siden af dette vil jeg gerne have de 120hz for at gøre CS:GO mere spilbart, så vil jeg også gerne have at det hele køre flyende da den skærm jeg har nu er helt elendig til især FPS spil :)

Og selvfølgelig vil jeg gerne undgå tearing men det burde jeg vel også hvis mit setup nemt kører langt over 120fps :)?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#207230
Ja, hvis du uden problemer trækker de 120 fps, så er en 120 Hz model helt klart noget for dig. Og lige netop i CS vil det give dig en fordel, da begrænsningen jo længe har været hvor hurtigt du kunne få vist hvor fjenden er. Mus og grafikkort har længe kunne levere opdateringsfrekvenser, der langt overgår hvad skærmen kan følge med til. Om det så skal være 120 eller 144 Hz er nok mere en akademisk diskussion.