Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af BlueHawk
#197565
Hej
Jeg er på jagt efter en 20" skærm, der skal bruges som 2. skærm i et setup med en større hovedskærm. Pladsen er begrænset, derfor 20" - cirka.
Skærmen skal have en bred betragtningsvinkel (IPS panel?), kunne rotere (pivot) og altså vise billedet rigtigt, mens skærmen står på højkant. Lysstyrke er ikke så vigtig, men meget gerne høj kontrast ("sort sortniveau").

Endelig skal den have separate justeringsmuligheder for R, G og B samt valgfri farvetemperatur.

Tilslutning helst til DVI-port.

Af hensyn til det samlede setup skal ramme og fod helst være matsort.

Skærmen skal ikke bruges til spil, men til sideprogrammer og værktøjer i forbindelse med grafisk produktion.


Nogen, der har et godt bud på, hvilken skærm jeg skal købe?

Vil ikke afvise et godt brugttilbud - men skærmen skal stå som ny, velholdt med kvittering og uden pixelfejl.
--
Af Globulus
#197567
IPS og høj kontrast er to modsat rettede ønsker.

Det tætteste du kommer på noget, der opfylder de fleste af dine ønsker er nok en 19" skærm i 5:4 format og med S-PVA eller andet VA panel. Her får du næsten lige så mange pixels i højden som en 1080p skærm men må give afkald på 1/3 i bredden. Disse skærme er stort set forsvundet fra markedet, så de fleste skal findes på brugtmarkedet.

Jeg fandt dog denne her, men størrelsen taget i betragtning kan den ikke siges at være billig:
https://www.komplett.dk/eizo-19-led-fle ... -bk/800086

Der findes langt billigere skærme i den størrelse, men hvis du både skal have VA-panel, pivot, mat skærm/fod/ramme osv løber det hurtigt op.

Jeg har selv en Samsung 971p som sekundær skærm og det fungerer fint uden at optage for megen plads.
#197568
Tak for et meget kvalificeret svar - men du har ret i, at Eizo-skærmen er en smule pebret. Jeg må måske overveje at give afkald på den meget høje kontrast, den brede betragtningsvinkel er nok mere afgørende.
Jeg har slet ikke brug for højttalere og andre fancy faciliteter, blot vil jeg gerne kunne farvekalibrere.

Prøver at Google på 19" 5:4 format.