Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#194685
Hej alle sammen

Jeg er ved at finde min nye skærm og skal vælge mellem de to nedenstående bud. Jeg er arbejder meget i 3D/Cad, samt grafisk i adobeCS. Jeg er derfor på udkig efter en semi-professionel skærm til omkring 3k.

DELL u2413
http://www.tftcentral.co.uk/reviews/dell_u2413.htm

og

Eizo EV2436w
http://www.prad.de/en/monitore/review/2 ... html#Color


Jeg har linket til to test af begge skærme. Har også læst fp.dk's egen anmeldelse af Eizo'en.

De virker begge til at være rigtig gode skærme til mit behov, men..

Hvilke specifikationer skal jeg vægte højest?
- konstrat / brightness
- 'ergonomi' for øjenene
- Farvegengivelse (sRGB + AdobeRGB)


Hvis jeg kalibrere min skærm til min printer, hvorfor skal jeg så skifte mellem sRGB og AdobeRGB? Jeg arbejder ikke professionelt med fotografi.

Har lavet en lille sammenligning af de to:

Dell u2413

99% Adobe RGB
103% sRGB
USB 3.0
Strøm: 30.6 W (brightness 26%)
Kontrast / brightness: 342; 0.41cd/m2; 834:1


Eizo Ev2436W
96% sRGB
USB 2.0
Strøm: 19.4 W (brightness 32%)
kontrast / brightness: 316; 0,31cd/m2; 1020:1


Håber at I kan hjælpe mig?

Tak,
Thomas
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#194691
AdobeRGB er en bredere farveskala, som ofte er bedre, hvis du skal have noget ud på print, men hvis du ikke arbejder med print, så mener jeg ikke det bør være din topprioritet.

Til grafik og CAD synes jeg størrelse er en vigtig parameter. Budgettet begrænser naturligvis valget ift. størrelse, men jeg tror du i længden vil blive glad for f.eks. en 27". Dells 27" kan efterhånden købes til omkring 3500 kroner:
http://www.pricerunner.dk/pl/25-2837852 ... ign-Priser

Hvis du sidder mange timer foran skærmen er den flimmerfri effekt på f.eks. Eizos skærm dog også værd at tage med. Jeg oplevede selv en rar effekt med skærmen på skrivebordet.
#194780
Hej Rasmus

Tak for svaret.

Kan godt se din pointe med dellu2713hm, men 24" er rigeligt for mig. Har siddet det meste af tiden på 21" eller 13" laptop, så stiller ikke så store krav til det. 24" vil være en opgradering jeg sætter pris på :)


plusEIZO Da jeg sidder meget ved computeren bliver jeg umiddelbart meget tiltrukket af den flimmerfri teknologi ved eizo, dog kun baseret på din anmeldelse:)

plusDELL leverer USB3 og bedre farvevalg

Jeg vil gerne kunne arbejde med mindre print, dog ikke som levebrød, så synes også at farvevalget vægter højt.

mine spørgsmål lyder:

Vil Eizo'en være svær at arbejde med mht print og kalibrering?

Og

Vil Dell'en være helt umulig at sidde ved i lang tid?


Håber det giver mening at spørge om dette, men ved at du har testet dem, så derfor er det rart at høre din mening

Tak,

/Thomas
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#194782
En USB-hub kan du jo købe ret billigt ved siden af, så det er der råd for.

Du kan godt kalibrere en printer op imod til at levere samme farver, som du får på dinsRGB-skærm, men per definition er en typisk farveprinters "farvespektrum" jo større end sRGB og mere sammenligneligt med AdobeRGB. Det kommer selvfølgelig lidt an på opgaverne, men sRGB behøver jo ikke nødvendigvis at være dårligt i den forbindelse - det er bare ikke lige så "godt/bredt" som AdobeRGB. Det giver nok mere mening at stå med nogle prøvefotos eller kigge på skærme end at forklare det på tekst :)
Her er lidt om hvad idéen med AdobeRGB var, da Adobe skabte den:
http://en.wikipedia.org/wiki/Adobe_RGB_color_space

Vil Dell'en være helt umulig at sidde ved i lang tid?

Nej, det er måske nok at strække den. Jeg sidder selv mange timer foran PC'en og bruger oftest Dells IPS-skærme. Jeg kan godt føle mig træt i øjnene til tider (og få tørre øjne), men der er jo også mange ting man selv kan gøre. Hold lidt pauser, sørg for ordentlig belysning i lokalet osv.

Men når det er sagt, så overvejer jeg dog selv ret kraftigt at få mig en flimmerfri model, når jeg på et tidspunkt skal skifte. En del andre rapporterer også om en behagelig effekt, men det er individuelt. Visse personer får decideret hovedpine af dette PWM-flimmer, mens andre er rimelig upåvirket af det. Sådan er menneskets øjne jo så forskellige og finurlige.
#194789
Endnu engang tak Rasmus!

Det er fedt at du gider at dele dine erfaringer og tanker.

..og tak for linket. Det er en god hensigt Adobe har haft, det lyder jo som det drømmescenarie man egentlig ønsker sig - at kalibreringen/visningen af farverne fra cmyk til sRGB/Adobe RGB kan smelte sammen over skærmen. Hvis bare web og print foregik indenfor samme område ville det være ideelt.

Fandt dette billede, som jeg også synes beskriver det meget godt.
http://www.dpreview.com/glossary/resour ... spaces.jpg

Med dell U2413 vil det så ikke være ideelt at skifte mellem sRGB og Adobe RGB mode på skærmen? Alt efter om man arbejder til web eller til print.


Den endelige beslutning ift. skærm valg er vidst op til mig selv at træffe. Jeg vil undersøge lidt mere omkring mulighederne ved de to, ift. mit brug og arbejde med skærmene. Kan desværre ikke finde en butik der sælger Eizos flimmerfri, så kan ikke få lov at prøve teknologien, men stoler nu på at det virker behageligt.

/Thomas
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#194811
Generelt kan det bare undre, at ingen virkelig har forsøgt at gå over til større farverum på både PC og tv, men de er ret dybt integreret i både hardware og indhold, så det er en svær overgang. Det kan være der sker noget på tv-fronten nu med UHD-standarden.

Jo, du kan skifte imellem profilerne i forhold til opgaven. Der er flere profiler indbygget i Dell-skærmen og de er nogenlunde kalibreret fra Dells side. Ikke perfekte, men ganske fine.