Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#191514
Hej, jeg skal bruge en skærm til alm. kontorbrug, og derudover se lidt røntgenbilleder på den. DVS at gråtoner fra mørkeste til lyseste gradient er i højsædet, og derudover en ordentlig ergonomi. Jeg forestiller mig en 23- eller 24-tommers skærm, og mit foreløbige bud er BenQ BL2400PT.

Den har et par år på bagen, så jeg vil høre om den har nogen seriøse konkurrenter derude? Hvad siger I, nogen forslag?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#191544
Hvis gråtonegengivelsen er vigtig, så vil jeg umiddelbart pege Eizos skærme. Du kommer lidt højere op prismæssigt end BL2400PT, men jeg synes pengene er godt givet ud lige her.

Dells skærme er også fornuftige og i den seneste tid er de jo begyndt at fabrikskalibrere dem ganske fornuftigt.
#191633
Tak for hurtigt og kompetent svar Rasmus.

Eizos skærme har jeg tænkt på; ikke mindst fordi de laver specifikke røntgenskærme. Jeg synes bare, at man ofte betaler 100% mere for en 5% forbedring. Dertil kommer at de bedste Eizo paneler til mit behov, i en fordøjelig prisklasse, er nede i 19 tommer og en lav opløsning, og der mener jeg også opløsning og skærmareal er en negativ faktor.

Jeg har en professionel røntgenskærm, så jeg leder efter bedste billede i 22-24 tommer, pris max 2500-3000 kr. Jeg synes ikke du skal bruge en masse tid på at gennemsøge tilbuddene for mig, men kan du sige hvilken paneltype jeg skal foretrække: IPS, VA, specifik underkategori?

Hav en god dag, VH Jakob
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#191828
Ja, man kommer til at betale meget for de sidste procenter. :)

Spørgsmålet mht. VA og IPS er lidt en smagssag. VA er som sådan en ret god teknologi og den primære force er jo, at den har væsentlig højere kontrastforhold end IPS. Ulempen indenfor arbejde med gråtoner, er - og det vil du formentlig blive berørt af - at man rent faktisk skal sidde i en lille vinkel i forhold til skærmen for at se alle gråtonerne i den lave end af skalaen. Pga. den måde pixels er arrangeret på, så mister man faktisk en smule detaljer i en 0-graders vinkel. Lidt skørt, men det er nemt at se, hvis man sidder og svajer side til side foran en VA-baseret skærm.

Så IPS er nok det bedste valg for dig, selvom du så må gå lidt på kompromis med den absolutte sortdybde.

Jamen i det prisleje, synes jeg Dell er et ret godt bud. Du kan stadig få deres ældre U2410 til lige over 3000. Det er altså en god skærm. http://www.pricerunner.dk/pl/25-1260684 ... ign-Priser

Den nyere U2412M har et lidt dårligere panel, men er stadig en fin skærm, og jeg synes personligt den klarer det bedre end BenQs model. http://www.pricerunner.dk/pl/25-2743000 ... ign-Priser

Og hvis kan presse budgettet lidt, så synes jeg altså det er værd at bemærke, at U2713HM er nede en tæt på 3700. Det er altså en ret vild pris for en 27" synes jeg.