Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Søndergård
#744
Kære Alle

Min første tråd på www.flatpanels.dk (Wuhu) :)

Jeg har et spørgsmål ang. native opløsninger. Jeg har forstået at ALLE TFT skærme har en nativ opløsning - dvs. kun én opløsning som ser optimal ud. Alle 19" har f.eks. en nativ opløsning på 1280x1024 hvilket heldigvis også er en dejlig opløsning imo.
Grunden til mit spørgsmål er, at jeg står og snart skal erhverve mig en ny tft skærm. Egentlig ville jeg gerne have en 20 el. 21 " skærm men problemet er at de alle bruger 1600x1200 eller højere. På "Skrivebordet" vil jeg gerne bruge 1600x1200, men det er ikke alle spil som jeg ville kunne køre i 1600x1200 - hvilket tvinger mig til at vælge en opløsning under 1600x1200 - hvilket resultere i at det ikke er skærmens native opløsning. Hvordan ser det ud med de nye skærme?

Jeg har haft en acer 17" TFT som kørte 1280x1024 men viste 1024x768 meget dårligt!

EDIT: Jeg har et ca. budget på 5000 kr.- så hvis I har forslag er de meget velkommne! Indtil videre står mit valg på Samsung´s 193+ 19" som også er testet her på denne fantastiske side :D
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#747
Grunden til at man fokuserer så meget på native opløsninger på fladskærme ift. CRT skærme er at en fladskærm på forhånd er fabrikeret med et givent antal pixels. Det er en CRT skærm ikke.

På en CRT skærm er det elektroner der accellereres fra et varmt filament og afbøjes via nogle elektromagneter og optegner herved det skærmbillede du ser. Disse elektroner kan justeres til at optegne den opløsning du måtte ønske og er derfor ikke fastlåst i at der er en native opløsning - de skriver de antal punkter du vil ha.

På en fladskærm sidder der et fast antal transistorer bag hver subpixel og dem kan du ikke ændre på (de er jo fysisk fastmonteret). Der er altså 3 transistorer pr. pixel (én per grundfarve) og der er eksempelvis 1600x1200 pixels. Derfor kan man ikke bare fortælle skærmen at den skal vise 1280x1024 opløsningen uden at man derved skal brede 1280 pixels ud på de 1600 pixel der rent faktisk ER i bredden. Det vil uværgeligt komme til at se lidt mærkeligt ud idet 1600/1280 ikke er et heltal. Hvis man derimod benytter 800x600 på en fladskærm der har 1600x1200 pixels kan du regne ud at skærmarealet præcist svarer til 1/4 og derfor vil din fladskærm blot bruge 4 hele pixels til billedet hvilket vil se fornuftigt ud:
(1600x1200 / 800x600) = 4 som er et heltal.

På denne måde kan du regne ud hvor mange pixels din fladskærm bruger når du ænder opløsningen. Hvis du f.eks. kører 1024x768 på en 1600x1200 fladskærm skal den bruge:
1600x1200 / 1024x768 = 2.44 fysiske pixels pr. ønsket pixel og det går ikke helt godt.
Og kører du 1024x768 på en 1280x1024 skærm skal der bruges:
1280x1024 / 1024x768 = 1.67 fysiske pixels pr. ønsket pixel og det går også galt.

Kan du se sammenhængen?
Af Søndergård
#766
Mange tak for svaret! Ja, jeg kan sagtens følge hvad du skriver, og forstår det meget bedre nu. Det var måske ikke lige det jeg havde lyst til at få at vide, men der er jo ikke så meget at gøre :((

Anyways, så tror jeg bare det bliver en Samsung 193p+ jeg køber. Jeg kan se du også har den - du er glad for den?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#769
Hehe, ja jeg er glad for den. Det er mig der har skrevet anmeldelsen af den her på siden, så min mening omkring den kan vist hives ud af den test.

Og velkommen til forum'et for resten ;)
Af Søndergård
#788
Tak skal du ha :)

Well, så tror jeg det bliver 1 - måske 2 - 193P+