Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af erikkjaer
#608
Jeg har lige læst testen af VP930'ern :) Rasmus & Torben nævner af og til, at der kan opnås gode resultater ved manuel indstilling af f.eks. farver. Men hvordan? Hvilke retningslinjer går man efter?
Jeg har lige købt ny skærm, og den skal naturligvis også indstilles så korrekt som muligt. Så kan du/I ikke komme med nogen gode idéer til hvordan man griber sådan en opgave an. For det er vel ikke "bare" på øjemål?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#609
Desværre er det utroligt svært at indstille farver på en skærm uden at ha en reference. I vores test brugte vi Lacie's kalibrator hvilket gjorde arbejdet nemt, og hvis du ønsker præcise farver så er der nok ikke nogen vej udenom et sådant apparat.

Alternativt kan du jo få fat i et Pantone-farvekort og prøve at matche farverne på din skærm til disse (forudsat at du har et program der kan gengive farve efter Pantone standarden).

I langt de fleste tilfælde kan du dog nøjes med at indstille farverne på øjemål indtil de falder i din smag.
Af erikkjaer
#610
Hmm nå...? Kunne man ikke forestille sig at når I får fat på 214T'ern at jeg kan bruge de indstillinger som I kommer frem til? Det er jo trods alt den samme skærm... :o
Jeg havde faktisk troet at der fandtes et program som kunne hjælpe én med at sjusse sig ind på det.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#612
Der findes programmer, som kan hjælpe dig lidt på vej. F.eks. monitorTest her fra siden:
http://www.flatpanels.dk/onlinetest.php

Det er godt nok optimeret til opløsningen 1280x1024, men du kan sagtens bruge det til f.eks. indstilling af brightness og kontrast fra forsiden af. (du skal kunne skelne de forskellige nuancer bedst muligt).

Jeg kan godt prøve at gemme en icc profil for 214T når jeg modtager den og så kan jeg sende den til dig. Det er dog ikke sikkert den vil give det bedste resultat. Jeg kan huske Tom's Hardware på et tidspunkt gjorde det, men de havde ikke så stor succes.

Indstilling skal også ses i sammenhæng med omgivelserne. Hvis du har en meget kold belysning i rummet, så skal farvetemperaturen for skærmen tilpasses herefter og modsat, hvis du ar en meget varm belysning. Sådanne ting kan måeludstyret også måle og jeg forklarer lidt om, hvordan det virker i testen/introduktionen:
http://www.flatpanels.dk/lacie.php
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#618
Desuden afhænger det også af signalet fra din computer, så kan kan ikke blot kalibrere skærmen på én computer og tage den med til den næste.

Samsungs MagicTune har faktisk en funktion der tillader dig at indstille farverne bedst muligt, men det er et kryptisk program som kræver noget erfaring at få til at virke optimalt. Jeg opgav at få noget konstruktivt ud af det...