Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-kuro9g.jpg"></div>Pioneer pressemøde 15. april - FlatpanelsDK Pioneer pressemøde 15. april">

Pioneer pressemøde 15. april

15 Apr 2008 | Rasmus Larsen |

Flatpanels.dk fik et eksklusivt kig på Pioneers kommende KURO 9G plasma Tv, der lanceres til sommer. Og jeg er imponeret!

Pioneer havde valgt at holde den første danske demonstration af 9. generation KURO Tv bag lukkede døre på Arken – museum for moderne kunst. Arkens kunstneriske rammer og deres næsten mørklagte konferencesal, dannede et godt grundlag for Pioneers demonstration. En af Pioneers missioner var at vise KURO 9Gs imponerende gengivelse af sort. For selvom den nuværende generation af Pioneer KURO betragtes som kongen, lover Pioneer et 5 gange dybere sortniveau på de nye 9G.


Sanseindtryk i verdensklasse

Vi gik direkte til desserten og blev ført ind i et stort set mørkelagt rum. I rummet var 5 Tv placeret, men endnu fik vi kun de 4 at se. Opstillingen bestod af Panasonic TH-50PZ70, Pioneer PDP-LX608D (8G), Pioneer PDP-LX6090 (9G), Samsung LE52F96BD og SONY KDL-52X3500.

De tre førstnævnte er plasma Tv og de to sidstnævnte er LCD-TV. Alle Tv er fra 50-60 tommer, og er indstillet i standardprofilen. Samtlige Tv er topmodeller og prisklassen hedder 20.000+.

Pioneer KURO 9G
Pioneer KURO 9G, med sidehøjttalere


Før sløret blev løftet for Kuro 9G, benytte Pioneers produktchef, Henrik Skinbjerg, tiden til at tale om sortniveau og billedgengivelse i et visuelt perspektiv. Demonstrationen bestod primært i ret mørke scener, hvor sortgengivelsen var tydelig, men også fyrværkeri, blomster og frugt havde sneget sig ind på skærmene.

Demonstrationen skal ikke tage noget fra nogen af skærmene og debatten var saglig, men talte som sådan for sig selv. Panasonic var ikke tæt på Pioneers 8G – 9G havde vi som nævnt endnu ikke set – og Sony og Samsung var ret langt fra. Samsung er den LED baserede model, som kan styre baggrundsbelysningen lokalt, men det medførte også en ret tydelig glorie effekt – f.eks. omkring hvid skrift på sort baggrund.

Der var ikke tvivl om, at Pioneer 8G (nuværende generation) præsterede fænomenalt, og endelig blev sløret løftet fra 9G. Resultatet var imponerende. Sort var meget dybere end på 8G og rammen gik i ét med det mørkelagt rum. Mellem Pioneers nuværende generation, 8G, og den nye, 9G, var der synlig forskel i gengivelsen. Der var fuldstændig konsensus i lokalet.

Pioneer KURO 9G
Pioneer KURO 9G


Henrik Skinbjerg kom lidt nærmere ind på billedgengivelse, og samtidig betragtede jeg opstillingen. Ud over den imponerende forbedring i gengivelsen af sort, virkede bevægelser også mere glatte på 9G og farverne fremstod mere slående. Der var f.eks. et billede af en gul rose der flød i helt mørkt vand. På Pioneer 9G gik denne fuldstændig i harmoni med rummet og det gav en effekt af dybde, som er hidtil uset.
Til sammenligning blev denne illusion af dybde ikke tilnærmelsesvis opnået på 8G – altså den nuværende generation – og det giver en fornemmelse af, hvor vigtig sortgengivelsen i praksis er.

Nedenstående billede er af Pioneer 8G (til venstre), Pioneer 9G (i midten) og du kan fornemme en lille del af Samsungs F96 serie til højre. Det er uhyggeligt svært at tage billeder af skærmene i et helt mørkelagt lokale, og billedet siger kun lidt om virkeligheden. I praksis var forskellen mellem 8G og 9G meget tydelig.

Pioneer KURO 9G
Pioneer 8G (venstre), Pioneer 9G (midt), Samsung F96 (helt til højre)


Jeg bemærkede desuden en anelse mindre dithering, altså flimmer på, 9G, og selvom det ikke er elimineret, så er det en anelse mindre ”groft” på 9G end på 8G. Farverne havde en marginalt mere intens fremtoning på 9G end på 8G. I visse scener var det som følge af den dybere sort, men indstillingsmæssigt tror jeg også der er en lille forskel, om end den ikke er stor.

Se i øvrigt dette billede af Pioneer 9G og Samsung F96. Fotoet giver ikke et helt korrekt billede af virkeligheden, men farverne på Samsung F96 fremstod ret matte og lyse (i modsætning til dybe) fordi skærmen med sin dynamiske kontrast forsøgte at reducere lyset fra dioderne (LEDs) bag skærmen i så høj grad. Alligevel er sort gengivelsen dog langt fra lige så dyb. Bemærk f.eks. hvordan det sorte tydeligt fremstår på Samsungs model; Pioneer går i ét med baggrunden pga. det utroligt lave sortniveau,

Pioneer KURO 9G
Pioneer 9G (venstre), Samsung F96 (højre)


Der kan siges meget om sammenligningen mellem de 5 Tv, men de andre blegnede bare i forhold til 9G. Og selvom 8G indiskutabelt var en vinder før sløret blev løftet, markerede 9G sig bagefter som den nye konge.

Nu skal alt ikke være heads-up og mørkelagt, så vi blev ført ind i et nyt rum. Her var Pioneer PDP-LX6090 – altså 60 en 60” 9G model – stillede op i omgivelser der minder mere om en stue. Rummet var forholdsvis mørkt, men der var blandt andet tændt to lamper med tynde papirskærme.

Demonstrationen var dels for at vise Pioneer 9G i mere typiske omgivelser, hvor man også kan nyde skærmen i sin helhed, men også for at demonstrere Pioneers high-end lydsystem. Den samlede oplevelse var fantastisk, og lod ikke meget tilbage at savne. Jeg vil ikke komme så meget ind på lydoplevelsen, men vi fik set billeder på skærmen fra filmen Wild Hogs på Blu-Ray og en imponerende musikalsk fremvisning fra en Shakira koncert.

Pioneer KURO 9G
Pioneer KURO 9G, med bundhøjttalere


Det ændrede imidlertid ikke på min mening om Pioneer 9G, for den håndterede hele seancen eksemplarisk. Billedet var bare drønflot.

Som du nok kan fornemme op til dette punkt, så roterede demonstrationen meget omkring den praktiske oplevelse af billede og lyd, og specielt 9G Tv’enes nye billedmæssige standard. Det gjorde det til en oplevelse og gav et godt indblik i Pioneers konstante forsøg på at hæve billed- og lydoplevelser.


Produkterne og funktionerne

Hvis vi skal prøve at kigge lidt nærmere på de nye Tv, så lad os først se på, hvad vi kan se frem til at modeller.
KURO 9G har vi talt om og der kommer lidt konkret information nedenfor. Derudover forventer Pioneer også – som noget nyt - at lancere 3 LCD-TV i mindre størrelser, samt en projektor baseret på D-ILA teknologien.


Pioneer KURO 9G

Pioneer lancerer 4 nye plasma modeller. Modellerne får navnene PDP-LX5090, PDP-LX5090H, PDP-LX6090 og PDP-LX6090H. Der er tale om henholdsvis to 50 tommer modeller og to 60 tommer modeller. Ingen 42 tommer udgaver er planlagt på nuværende tidspunkt og Pioneers nuværende 8G 42 tommer Tv bliver derfor også på markedet i en periode endnu.

Modellerne der afsluttes med et H, er topmodellerne, men lad os lige starte med modellerne uden H.

PDP-LX5090 og PDP-LX6090 er begge Full HD modeller og har en indbygget DVB-T tuner til at modtage digitale signaler over antennenettet.

Pioneer KURO 9G
Pioneer KURO 9G


Topmodellerne PDP-LX5090H og PDP-LX6090H er billedmæssigt identisk med de to foregående modeller, men har yderligere en indbygget DVB-S tuner til at modtage kanaler over parabol. Tuneren kan desuden håndtere mpeg4, og derfor HD kanalerne, som allerede sendes ud over parabol nettet.
H modellerne har yderligere en form for indbygget mediecenter, som i sit format er et modtager og ikke lagrer. Den fungerer over DNLA protokollen – ligesom eksempelvis PlayStation3 – og du kan således streame musik, billeder og film trådløst fra en anden computer eller ekstern netværksharddisk på netværket.
Systemet kaldes Home Media Gallery.

Fælles for alle 4 modeller gælder desuden, at de har en såkaldt Optimum mode. Denne benyttes til at indstille skærmens lysstyrke og billedgenskaber i forhold til omgivelsernes lys. Er der eksempelvis kraftigt dagslys i stuen, vil Tv’et selv forholde sig til dette.

Priser fremgår nedenfor.


Alle fire modeller forventes lanceret i juni 2008. Vi ser med stor spænding frem til lanceringen her hos Flatpanels.dk.


Pioneer LCD-TV

Der blev ikke talt så meget om Pioneers kommende LCD-TV, men lidt kender vi alligevel til dem.

Pioneer er nemlig på vej med tre LCD-TV i mindre størrelser. Der er tale om modellerne KRL-32V, KRL-37V samt KRL-46V i henholdsvis 32, 37 og 46 tommer.

Pioneer afslører, at Tv’ene adskiller sig fra KURO serien ved at være udført i et ”aluminiums look”. Alle modellerne er Full HD Tv.
Der nævnes derudover et 100 Hz system, tre HDMI indgange og Pioneers høje standard af billedkvalitet.

De tre nye LCD-TV skal angiveligt lanceres i slutningen af sommeren 2008.


Pioneer projektor

Endeligt skal det også lanceres den første projektor fra Pioneer. Der blev talt en smule om den, men informationen er stadig begrænset.

Pioneer afslører i korte vendinger, at projektoren hedder KRF-9000FD. Det er den første projektor fra Pioneer og den er baseret på 3-chip D-ILA teknologien – den samme som JVC benytter.

KRF-9000FD har angiveligt et meget dyb gengivelse af sort og inkorporerer LCOS 1080p teknologien. Den kan tilsluttes gennem en af de to HDMI 1.3 indgange.

Projektoren sigter mod high-end segmentet, og kan producere et billede fra 60 tommer op til 200 tommer. Den lanceres indenfor kort tid.

Selvom projektoren benytter samme teknologi som JVC, har Pioneer ydet en dedikeret indsats for blandt andet at sænke sortniveauet yderligere. Det skal angiveligt føre til en projektor, der dog ligner JVCs designmæssigt og teknologisk, men hvor man har forsøgt at forbedre billedegenskaberne.

Prismæssigt vil projektoren placere sig en smule over JVCs.

Sortere end sort

Det var alt for denne gang, hvor vi besøgte Pioneer og som de første i Danmark, fik et eksklusivt kig på Pioneers kommende KURO 9G serie. Serien imponerede os og vi er sikre på, at den vil imponere verden over når den lander senere på sommeren. Mottoet er ”Sortere end Sort” og det er også essensen bag de nye modeller, der har en imponerende gengivelse af sort.


Vi ser frem til lanceringen og takker Pioneer for et fint arrangement.

Læs mere om Pioneers produkter på www.pioneer.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: LG 2024 TV-skærme

03 Apr 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Oversigt: Panasonic 2023 TV

24 Jul 2023 |