Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-lcdplanet.jpg"></div>Besøg hos LCD Planet - FlatpanelsDK Besøg hos LCD Planet">

Besøg hos LCD Planet

25 Feb 2008 | Rasmus Larsen |

LCD Planet inviterede Flatpanels til at se butikken, som blev opført i anden halvdel af 2007. Butikken er beliggende i det indre København på Åboulevard, som løber naturligt videre fra H.C. Andersens Boulevard. Jeg takkede pænt ja til invitationen og blev mødt af to af folkene bag LCD Planet; Cira Bari og Suhail Ghaus.

LCD Planet forhandler flere af de kendte mærker, såsom Samsung, Sony, Panasonic, LG, Philips og Toshiba. Navnet antyder, at der kun satses på LCD-TV, men plasma skærme indgår også som en del af sortimentet.
LCD Planet har en hjemmeside, hvorfra det er muligt at bestille produkter, men ønsket er, at butikken skal fungere som samlingspunkt, for at give en mere personlig oplevelse, samtidig med, at det giver forbrugeren mulighed for at se Tv’et i belejlige omgivelser.

LCD Planet
LCD Planet facade


Jeg ankom på en halv-kold vinterdag, men parkerede kun få skridt fra butikken. Jeg blev mødt af de to folk bag projektet, hvorefter der blev serveret lidt kaffe og talt omkring hele konceptet - og så startede vi rundturen.

LCD Planet
En glad mand, Suhail Ghaus, og Panasonic PZ70


LCD Planets butik er delt op i to overordnede sektioner. Den ene er et lænestolsarrangement, hvor man i ro og mag har mulighed for at kigge på Panasonics Full HD plasma Tv, PZ70 serien. PZ70 blev introduceret i 2007 og er stadig en af de få plasma skærme i Full HD opløsning. Samtidig leverer den god billedkvalitet.
Demoopstillingen har tidligere været samlingspunkt for et af Pioneers plasma Tv.

LCD Planet
Samsung væggen


Den anden sektion indbefatter tre Tv vægge, hvor den ene er dedikeret udelukkende til Samsungs Tv, som udgør størstedelen af LCD Planets sortiment.
Der er Tv i både den billige og dyrere ende af prisskalaen, lige fra Samsungs S serie og op til den dyrere F serie. Modellerne haves også i hvid, som du kan se længst mod bagvæggen, hvor lageret er placeret bag den hvide dør.

LCD Planet
Endevæggen


På bagvæggen har man et Sharp Tv fra den populære XD1 serie.

LCD Planet
Philips LCD-TV


Langs den anden langside, udstiller man Tv fra blandt andet Philips, LG og Sony. Nederst på billedet ser du også vægbeslag i form af Vogels, der laver solide og pålidelige beslag til Tv i stort set alle størrelser.

LCD Planet
Sony og LG


LCD Planet fører blandt andet også Sonys D3500 serie og LGs LC5 serie, som ses ovenfor. D3500 serien er efterfølgeren til D3000 serien som vi roste her på siden, som et af de bedste 32 tommer LCD-TV på daværende tidspunkt.

LCD Planet
Suhail Ghaus


Kunder ekspederes fra kassen, hvor Suhail Ghaus tager imod dem.

Alt kan ske står der på skiltet foran skærmen nedenfor. Det er svært at fornemme på billedet, men skærmen har store ridser på panelet. Skiltet fortæller dog også, at LCD Planet ikke løber fra deres forpligtelser, hvis uheldet skulle være ude.

LCD Planet
Alt kan ske


Vi kom ind på en snak omkring god service og reklamation, og LCD Planet oplyste blandt andet, at man benytter Elektronik-Centret til alt, hvad der omhandler reparation og fejlfinding på Tv. Elektronik-Centret er ejet af F-group, som kører Fona og El Giganten.
LCD Planet fortsatte og fortalte, at servicesager behandles senest dagen efter Tv’et er modtaget som reklamationssag i butikken på Åboulevard. Herfra fragtes Tv’et til Elektronik-Centret i Skovlunde.

Jeg drak min sidste sjat kaffe og vi rundede af. Tak til LCD Planet for en hyggelig formiddag og en fin præsentation.

LCD Planet kan besøges lige ved krydset mellem Åboulevard og Brohusgade på adressen:
Åboulevard 80
2200 København N


Du kan også besøge LCD Planet på www.lcdplanet.dk . Udvalget på hjemmesiden er udtryk for, hvad du kan se og få leveret af Tv i butikken, samt hvad der er i vente.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

Oversigt: Hisense 2026 TV-skærme

15 Apr 2026 |

Oversigt: Philips 2026 TV-skærme

10 Apr 2026 |