Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV - FlatpanelsDK

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 | Rasmus Larsen |

Årets nye OLED TV fra Philips starter på 15.500 kroner, mens miniLED LCD starter på 15.000 kroner. Her er de danske vejledende priser.

Startpriserne er højere end sidste år, idet modellerne forventes på markedet lidt tidligere end hidtil. Dermed vil de konkurrere tidligere i cyklussen med skærme fra de andre mærker.

Som altid forventes priserne at falde markant i løbet af den årlige produktcyklus.


Fire OLED-serier

Philips lancerer i år fire modelserier af OLED. Topmodellen (OLED959) koster ved lancering 40.000 kroner, men meget af samme teknologi – med undtagelse af Ambilight Plus og B&W højttalere – findes i OLED909, der starter på 24.000 kroner. OLED759, der har det nye Titan OS, lanceres i 48 til 77 tommer til startpriser mellem 15.500 og 35.000 kroner. Det er en model, vi regner med at se stærke tilbud på i løbet af året.

Philips OLED959

Årets topmodel er OLED959 med Ambilight Plus. Photo: Philips

Google TV billigere end Titan OS

En interessant detalje er, at PUS7409, der kører Google TV, får lavere startpriser end lillebroderen PUS7009, der kører Titan OS. Philips har i årevis tilbudt Google TV, mens Titan OS er nyt. Philips' eneste LCD TV med miniLED zonestyring er PML9009, der ved lancering koster mellem 15.000 og 27.000 kroner i 55 til 85 tommer. Du kan få overblikket over Philips' 2024 TV her, hvor de danske priser nu også er tilføjet. Alternativt kan du bruge tabellen herunder. OLED959 står til at komme på markedet i 3. kvartal, mens OLED909 og OLED809 er sat til lancering i 2. kvartal. OLED759 lander midt imellem. PML9009 forventes at være klar i juni og PUS8909 i maj. Resten af modellerne lanceres løbende i perioden mellem maj og juli.

Philips 2024 TV – danske vejl. priser

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |