Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame - FlatpanelsDK

Hisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame

06 May 2024 | Rasmus Larsen |

Både Hisense og TCL har fremvist alternativer til Samsungs populære The Frame, og senere på året lancerer Hisense sin udgave som CanvasTV, der bliver billigere end Samsungs TV.

Hisenses CanvasTV bliver billigere end Samsung The Frame, men har givetvis ikke et lige så bredt udvalg af kunstværker. Konceptet er dog det samme; et normalt TV, når det er i brug, og en digital fotoramme, når det ikke er i brug.

Hisense har ved flere lejligheder fremvist tidlige udgaver af skærmen, senest på CES-messen i januar 2024, hvor det blev kaldt 'Canvas TV'. Navnet på den færdige udgave vil blive stiliseret som CanvasTV – uden mellemrum.


Hisense CanvasTV

Hisenses CanvasTV som fremvist i januar på CES-messen. Foto: Flatpanels

Gratis kunst

Ifølge Hisense har TV'et "en kurateret verden af ​​gratis kunstneriske mesterværker med en samling af forudindlæste værker, der spænder abstrakt, moderne og renæssancestil". Man kan desuden få egne billeder fremvist ved at klikke på 'Art Mode'-knappen. Samsung opkræver et månedligt abonnement for visse kunstværker i The Frame. - "CanvasTV repræsenterer Hisenses filosofi om at forene førsteklasses hjemmeunderholdning med moderne designfølsomhed," sagde David Gold, adm. direktør for Hisense Americas og USA. "Med evnen til at forvandle et levende rum til et kunstgalleri, når det ikke er i brug, tilbyder CanvasTV den perfekte balance mellem høj æstetik, enestående teknologi og brancheførende billedkvalitet, alt sammen til Hisenses bedste værdi i klassen."

Billigere end Samsung The Frame

Indtil videre kender vi kun amerikanske priser på Hisense CanvasTV: 1000 og 1300 dollars i henholdsvis 55 og 65-tommer. Til sammenligning koster Samsung The Frame 1500 og 2000 dollars i samme størrelser i USA. TV'et er bygget på et LCD-panel med 4K-opløsning og en mat overflade pga. en særlig antirefleksbehandling – ligesom Samsung The Frame. Hisense bekræfter også, at skærmen understøtter 144Hz, VRR og ALLM over HDMI 2.1 til spilbrug. Der er et indbygget 2.0.2 højttalersystem.

Hisense CanvasTV

Den endelige version ser ud til at droppe højttaleren under skærmen. Foto: Hisense

Rammen er udskiftelig

I USA vil TV'et være bygget på Google TV, men det er uklart, om det samme er tilfældet i Europa, hvor Hisense kører med egen platform kaldet Vidaa. Ligesom Samsungs The Frame, vil rammen på Hisense CanvasTV være udskiftelig. Udgangspunktet er en ramme i teaktræ, men man kan købe ekstra rammer i hvid og valnød. Rammerne fastholdes af magneter. I USA lander CanvasTV på markedet i sensommeren 2024. Selskabet har endnu ikke bekræftet en europæisk lanceringsdato, men vi regner med en udmelding i forbindelse med den årlige IFA-messe i Berlin i starten af september.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon i juni

02 Jun 2024 |

Test: Canvas

31 May 2024 |

Mere 4K-indhold efter Max-relanceringen

31 May 2024 |