Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOversigt: Philips 2024 TV-skærme - FlatpanelsDK

Oversigt: Philips 2024 TV-skærme

07 May 2024 | Flatpanels |

Philips introducerer nye TV-modeller med endnu mere lysstærke MLA OLED paneler, ny generation af Ambilight (Plus), kraftigere B&W-højttalere og for første gang Titan OS i de fleste modeller, mens Google TV er forbeholdt high-end TV.

Modeloversigterne skabes nu baseret på data i TV-databasen. Det vil sige, at oversigten automatisk opdateres i takt med, at TV-databasen opdateres. Du kan sammenligne modelserier ved at klikke på . Du kan desuden klikke videre til produktsiden i TV-databasen for at læse mere om det pågældende TV. For at sammenligne TV fra forskellige producenter, gå da til TV-databasens hovedside.
Der er flere forskelle på OLED959, OLED909, OLED809 og OLED759 serierne end i tidligere år, hvilket vidner om udviklingen inden for ​​OLED-teknologi i senere år, men også Philips' beslutning om ikke at lægge alle æg i Googles kurv. Både OLED959 og OLED909 er udstyret med anden generation af MLA OLED panelet med mikrolinser, der på papiret kan øge den maksimale lysstyrke til 3000 nits, om end vi må vente med at få bekræftet den faktiske lysstyrke i kalibreret billedtilstand indtil vi har et testeksemplar.
Philips 2024 OLED
LEFT: PHILIPS OLED909. RIGHT: PHILIPS OLED959. Photo: Philips
Annonce:
OLED959 og OLED909 afskiller sig på design og lyd; OLED959 kan prale af et 102W 5.1.2-kanals Bowers & Wilkins lydsystem med front-, side- og loftvendte højttalere til brug med Dolby Atmos. 959-serien findes dog kun i 65 tommer. OLED909 kommer i 55, 65 og 77 tommer. OLED809 afløser sidste års OLED808 og forbliver Philips' mere prisvenlige high-end OLED TV, der vil være tilgængeligt i størrelser fra 42 til 77 tommer. Modellen byder ikke længere på MLA OLED, men byder stadig på de fleste af selskabets nye video- og lydteknologier inkl. den nye P5 AI Gen8 processor, den nye Game Bar og en opdateringsfrekvens på op til 144Hz VRR til brug med SDR, HDR10 og Dolby Vision. Apropos 8. generation af P5 AI videoprocessoren, så byder den på Ambient Intelligence V3 til bedre optimering af lysstyrken i forhold til dine omgivelser. OLED959 har en mere kraftfuld twin-chip udgave af processoren med yderligere billedbehandlingssystemer til skarphed og graduering. Se videoen nedenfor med Danny Tack – Philips' billedguru – for yderligere detaljer:
Og så er der OLED759, hvilket er et mere prisvenligt OLED TV, der kører Titan OS i stedet for Google TV som i de dyrere OLED TV. Det er Philips' første OLED-model med fire HDMI 2.1 porte takket være et andet chipset til Titan OS. Vi henviser til denne videopræsentation, som vi filmede tidligere i 2024, hvis du vil have en god introduktion til Titan OS:
Der er stadig ingen 83 eller 97 tommer OLED TV at finde i det nye modelprogram fra Philips. Ej heller 8K OLED TV af nogen art. 20 år efter introduktionen af stemningslyset Ambilight tager Philips i 2024 næste skridt med introduktionen af Ambilight Plus, der beskrives som "todimensionelt". Flatpanels fik tidligere på året lejlighed til at se Ambilight Plus og 2024-modellerne, hvilket vi har skrevet om i vores første indtryk-artikel her.

Philips Ambilight Plus

Ambilight Plus findes kun i flagskibet OLED959. Foto: Flatpanels

Ambilight har udviklet sig markant siden introduktionen for 20 år siden og er i dag en så integreret del Philips TV, at selskabet er begyndt at omtale sine skærme som 'Ambilight TV' – en særskilt kategori på markedet. Brugeren kan nu tilpasse og justere Ambilight på en række forskellige måder, herunder skifte til statisk, hvidt lys – såkaldt bias-belysning – i stedet for dynamisk farveskift. Flytter vi blikket til årets nye LCD TV, så introducerer Philips nye modeller som PML9009 med miniLED zonestyring. Den vil være kendt som 'The Xtra'. Antallet af lyszoner blev ikke oplyst. Herudover kommer der en stor pulje LCD TV i mellemklassen inkl. PUS8909 – også kaldet 'The One'. De er ikke længere bygget på Google TV, men i stedet Titan OS. Kun en enkelt modelserie i mellemklassen kører Google TV i år; PUS7409. De eneste andre modeller fra Philips, der byder på Google TV, er OLED topmodellerne i 8- og 9-serien.
Philips 2024 OLED
PHILIPS OLED809. Photo: Philips
Annonce:
På trods af skiftet til Titan OS har Philips' 2024 LCD-modeller stadig HDMI 2.1, Dolby Vision, Dolby Atmos og naturligvis Ambilight. OLED959 står til at komme på markedet i 3. kvartal, mens OLED909 og OLED809 er sat til lancering i 2. kvartal. OLED759 lander midt imellem. PML9009 forventes at være klar i juni og PUS8909 i maj. Resten af modellerne lanceres løbende i perioden fra maj til juli. Du kan genkende 2024-modellerne ved at modelnavnet afsluttes med ’9’, så f.eks. en 8000-serie fra 2024 kan hedde PUS8909 (LCD) eller OLED8x9. Kort opridset: xxx9 = 2024, xxx8 = 2023, xxx7 = 2022, xxx6 = 2021, xxx5 = 2020, xxx4 = 2019, xxx3 = 2018, xxx2 = 2017, xxx1 = 2016, xxx0 = 2015, xxx9 = 2014, xxx8 = 2013. Oversigten vil løbende blive opdateret for at afspejle eventuelle ændringer eller nye modeller præsenteret af Philips. Når TV-modellerne bliver tilgængelige i butikkerne bliver modelnavnet og formatet til et klikbart link til prissammenligning/forhandlere.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Oversigt

Sammenlign

Vælg op til 5 TV fra listen (vandret scroll på små skærme) ved at trykke på . Fjern TV fra sammenligningen ved at trykke på 'x' eller tryk på 'Nulstil' for at fjerne alle TV.


Sammenlign med TV fra andre producenter: Gå til hele TV-databasen


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere overbliksartikler

Oversigt: Philips 2024 TV-skærme

07 May 2024 |

Oversigt: LG 2024 TV-skærme

03 Apr 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |